Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen
31
Festen for det højeste Væsen er et naivt, men uhyklet
Udtryk for det 18de Aarhundredes Fromhed. Robespierre
havde fuldstændig Ret i at beklage, at Rousseau ikke
oplevede denne Dag; det havde været en Fest efter hans
Hjerte. Og saa fast et Fodfæste havde disse Tanker
i Forsamlingen, at de blev staaende, da Robespierre
faldt. Den borgerlige Religion, som blev vedtaget af
Konventet, skyldtes ikke ham. Man gik, langt fra efter
hans Død at vende om, stedse videre ad den begyndte
Vej. Den republikanske Kalender blev indført. Da,
som det hed i Begrundelsen, den kristelige Tidsregning
havde været «Løgnens, Bedrageriets og Kvaksalveriets
Tid», blev den kristne Kalender afskaffet, Tiden
regnet fra 1792, Ugen inddelt i 10 Dage og Forslag
indgivet om at erstatte Dagenes Helgennavne med
Navnene paa Agerdyrkningsredskaber og nyttige Husdyr.
Snart fremkom ligefremme Katekismer for den nye
Religion. Det hedder i en saadan (Office des décadis
en discours, hymnes et priéres en usage dans les
temples de la Raison):
Frihed, du Menneskets højeste Lykke paa Jorden,
helliget vorde dit Navn hos alle Jordens Folk! Til
os komme dit held-bringende Rige og gid det styrte
Voldsherskernes Regering! Gid din hellige Kultus
maa erstatte Dyrkelsen af hine foragtelige Afguder,
hvis Alter du har kuldkastet! . . . Jeg tror paa
et højeste Væsen, der har skabt Menneskene, frie og
lige, der har dannet dem til at elske hverandre og
ikke for at de skulde hade hverandre, der vil æres
ved D}rder og ikke ved Troesiver, og i hvis Øjne
den skønneste Gudsdyrkelse er Dyrkelsen af Sandhed
og Fornuft. Jeg tror paa alle Voldsherskeres nære
Undergang, paa Sædernes Genfødelse, paa alle Dyders
stigende Udbredelse og paa Frihedens evige Triumf.*
Samtidigt bekendte man sin Tro paa andre, mindre
uskyldige Maader. Man vilde rydde Kirkerne til den
nye Religion, og Afskaffelsen af Søndagen blev af
praktiske Grunde snart det store Livsspørgsmaal. Man
kom hurtigt til det Punkt, at Enhver, der fejrede
Søndagen, var mistænkt, og det var farligt at være
mistænkt da. Voldsomme Forsøg paa at forhindre
Søndagens Festligholdelse udgjorde under Konventet
en ny Form af Tvangs-herredømme, der, hvorvel mere
undskyldelig end det Tyranni, den afløste, ikke gav
dette noget efter i Raahed og Uforstand.
Endnu under Direktoriet, der fornemmer de første Spor
til en tilbagegaaende Bevægelse i Samfundets lavere
Lag, var der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
