- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
36

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 Reaktionen i
Frankrig

andret fra det Øjeblik af, da den saa længe som muligt
frihedsfjendske Kirke, tvunget af Nødvendighed,
skrev Frihed paa sin Fane. Nu, da den selv havde
Brug for Friheden imod Undertrykkelsen, nu talte den
i Frihedens Navn, og det saa bevægeligt, at alle de,
som hørte Krokodillen græde, tog den for et værgeløst
Væsen. Den frisindede Katolicisme blev til, hvor
slemt end disse Ord skurrer imod hinanden. Kirken
fravristede Revolutionen dens bedste Vaaben og
gav sine Tilhængere det i Haanden - foreløbigt
naturligvis, indtil den havde generobret sin gamle
Magt, thi da ve Friheden! Men nu var Paven pludselig
bleven liberal: Religionsfrihed hed det. Selv da
Jesuiterordenen paany blev oprettet, vilde Jesuiterne
«den gode og sande Frihed».

Hvor ærligt man mente det med denne Paaberaabelse
af Friheden, viste sig, saasnart man var kommen
til Magten. Da Napoleon i 1808 forlangte, at Paven
skulde tilstede Religionsfrihed, svarede han:
«Da denne Artikel staar i Strid med Kirkeloven,
Kirkeforsamlingernes Udsagn og den katolske Religion,
desuden paa Grund af de frygtelige Følger, den
vilde medføre, staar i Strid med Staternes Rolighed
og Lykke, har vi forkastet den.» De troskyldige
Katoliker, der senere tog det bogstaveligt med
denne Tale om Friheden, som Lamennais for Eksempel,
fik Kærligheden at føle. Men selv da Lamennais i
1832 blev ramt af en pavelig Bulle, gav man hans
Elev Montalembert, der skilte sig fra ham og blev
Katolicismens kraftigste Forsvarer i Midten af dette
Aarhundrede, Lov til vedblivende at foredrage den
liberale Katolicisme, som man først i 1873, da man
slet ikke mere kande bruge den til Noget, banlyste i
en af de mest harmfulde Buller, man nogensinde har
set. Faa af dem, der dengang læste den i Aviserne,
har forstaaet, hvor meget denne Bulle egenlig sagde.

Man erhvervede sig altsaa Bistand ved Opraab i
Frihedens Navn. Men til de mange Bedre, som i
Omslagets Øjeblik under Konsulatet paavirkedes
heraf og som den raa Behandling, Paven senere
under Kejserdømmet var udsat for, indgav forøget
Deltagelse for Kirken, kom under Begivenhedernes
følgende Udvikling, da Bourbon’ernes Genindsættelse
fandt Sted, alle de Mange, der til alle Tider hylder
Magthavernes Religion, alle Tilhængere af Rævens
Morale hos Holberg: «Scrupuleer ikke udi Religionen,
men holdt dig blindt til den herskende Tro!»

Ved Aaret 1800 var imidlertid, trods de
Udskejelser af re-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free