Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Concordatet
39
end omvendte*, som Thiers betegner dem. De gjorde
sig Umag for i deres Ydre at vise, hvad virkeligt var
Tilfældet, nemlig, at de var der imofl deres Vilje,
og at den hele Højtidelighed forekom dem latterlig
og uværdig. Deres Holdning var, hvad man fra modsat
Side har betegnet som «lidet sømmelig». Imod den stak
den første Konsuls Holdning af. Han stod der iført
sin røde Konsul-Uniform, ubevægelig med strengt
og lukket Ansigt, alvorlig og kold, uden at dele
hverken de Genstridiges Adspredthed eller de Troendes
Andagt. Faa hans Kaardefæste lyste den berømte Diamant
«Regenten». Han havde til denne Højtidelighed ladet
den indfatte der som Sindbilled paa, at Magtens
Værdighedstegn nu var gaaede over fra Kronen til
Sværdet. Man saa paa ham, at denne hans Gerning ikke
var en Troeshandling, men en Viljes-handling, og at
han var fast bestemt paa at sætte sin Vilje igennem.
Samme Morgen som dette Tedeum blev afholdt, bragte paa
Bonapartes udtrykkelige Befaling Regeringsbladet Le
Monitear en Anmeldelse af et Værk, der i anden Udgave
blev tilegnet ham selv som Kirkens Genopretter. Det
var Chateaubriands: Kristendommens Aand. Artiklen
var af Fontanes og havde allerede tre Dage i
Forvejen staaet i Bladet Mercure, men blev nu paa
Regeringens Foranstaltning genoptrykt i det officielle
Blad. Man ser at Kristendommens Aand udgjorde et Led i
Festtilbehøret ved hint Tedeum ligesom de nedringede
Kjoler og Liberierne. Den religiøse Reaktion i
Samfundet og i Literaturen lader sig næsten datere
fra samme Time, fra samme Festlighed. I et Brev fra
Joubert til Chateaubriands Veninde Fru de Beaumont
forekommer det slaaende Ord: Vor Ven er bleven skabt
og bragt til Verden udtrykkeligt for denne Lejligheds
Skyld (pour les cir-constances).
Istandbringelsen af dette samme kirkelige Optrin
havde iøvrigt kostet Bonaparte den overordenligste
Møje. Hvad nyttede det, man paa Gadehjørnerne
læste, at det var «den pavelige Suveræn, til hvem
Aarhundreders Eksempel ikke mindre end Fornuften bød
at ty for at sammensmelte Meningerne og forsone
Sæderne*! Hvad nyttede det, at der afholdtes
Koncert i Tuile-rierne og Illumination til Ære for
Højtideligheden! Den blev modtagen med en Uvilje, der
var lige saa stor som den Begejstring, hvormed Festen
for det højeste Væsen i sin Tid var bleven hilset. Da
Bonaparte, efterat den var endt, i Tuilerierne vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
