- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
46

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 Reaktionen i
Frankrig

homeriske Guders uudslukkelige Latter. Her laa
Skæret, hvorpaa man kunde strande. Lykkeligvis
havde Politimesteren Fouché sørget for Alt, og Paris
beholdt, takket være ham, sin alvorlige Mine*.*)

Den Situation, der nærmest har givet Anledning til
dette Udsagn, var Pavens Besøg i Paris. En Pave
i Paris! det var en kilden Historie efter Alt,
hvad der i de sidste femten Aar var foregaaet der
og midt iblandt «en lystig og af Filosofien endnu
stærkt paavirket Befolkning.* For at afholde Paven
fra at rejse, havde man endnu i sidste Øjeblik
lagt de ovennævnte Kundgørelser fra Ægypten
frem paa hans Bord. Men det var for sent til at
rokke hans Beslutning. Sammenkomsten mellem de to
Magthavere gik saaledes til: Napoleon begav sig
til Fon-tainebleau for at tage Paven imod. Efter
at de første Høfligheds-og Hjertelighedsytringer
var udvekslede, kørte de begge til Slottet i samme
Vogn. Glæden straalede ud af Napoleons Ansigt,
og da han steg op ad Trappens Trin med Paven ved
Haanden, syntes ethvert af hans usædvanligt livlige
Øjekast at sige: «Ser I mit Bytte, jeg har ham.»
Ved en pudserlig Uagtpaagivenhed aabnedes Festtoget
af en Afdeling Mameluker til Hest. Skuet af disse
muhamedanske Rytteres mørkebrune Ansigter hensatte
En i Fantasien til Mekka. Man skulde snarere tro, at
det var en muhamedansk end en kristen Ypperstepræst,
som holdt sit Indtog. Selve Pavens Ansigt røbede
den Forlegenhed, han følte over paa en Gang at være
hensat i et Verdenshjørne, hvor Alt var ham nyt. Man
saa godt, at hans Fod, skønt den blev kysset af
mange Mennesker, ikke traadte paa Jorden med nogen
virkelig Tryghed eller Tillid til Grunden. Det
fuldkomment præstelige Hof, han førte med sig,
som straalede i alle Slags biskoppelige Skrud, og
det fuldstændig krigerske, der kom det i Møde, helt
skinnende i Panser og Plade, dannede en ejendommelig
Modsætning. Man havde kunnet tro, siger Erkebisp de
Pradt, at man pludselig var bleven henflyttet til
Japan i det Øjeblik, da den gejstlige Kejser aflægger
den verdslige Kejser Besøg.

For tilfulde at begribe Aarsagerne til, at
Førstekonsulen fastholdt og gennemførte en Plan,
der ved første Blik kunde synes saa ufolkelig og
upolitisk, er det nødvendigt til en Begyndelse at se
denne Sag fra den rent økonomiske Side.

*) De Pradt: Histoire des quatre concordats.
Tome II S. 212.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free