Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Concordatet
47
Revolutionen havde styrtet Frankrig i økonomisk
Elendighed. Velstanden var forsvunden, Hungersnød
truede rned at oprive Befolkningen. Midt i
Halvfemserne laa mere end Halvdelen af Frankrig
uopdyrket hen. De adelige Emigranters og den katolske
Kirkes Grundejendomme var af Køberne betalte
med Papirspenge (Assignater), men disse var uden
Værd. Landet kunde økonomisk kun frelses ved at man
nyttede de Kilder til Erhverv, som var blevne aabnede
ved den nye Fordeling af Nationalgodset.
Længe havde man aldeles opsat at udnytte den
Jord. der var bleven frataget Adelen og Kirken,
thi da Jordens Grøde fordrer Tid til at blomstre og
modnes, vilde Ingen drive Landbrug uden Sikkerhed for
at Ejendommen forblev i hans Besiddelse længe nok
til at lønne det Arbejde, der nedlagdes i den. Men
denne Sikkerhed fandtes ikke, saalænge de gamle
Ejere af Jorden opholdt sig i Landet og ikke havde
givet noget Afkald. Kun deres Udryddelse gjorde
Dyrkelsen af det nys erhvervede Nationalgods rimelig
og fornuftig. Fordi Rædselsherredømmet udryddede
dem, blev det fordret og taalt. Da det havde opfyldt
sit dobbelte Hverv at frelse Republiken udadtil og
indadtil at sikre den nye Ejendomsfordeling, blev
det styrtet. Efter dets Fald fordrede de Besiddende
fremfor Alt en Tilstand af den offenlige Magt, under
hvilken Udnyttelsen af de nyerhvervede Jorder var
mulig.
Der fandtes i Frankrig endnu kun Elementer til
et moderne Samfund, nye Ejendoms- og Retsforhold;
men Alt var ufærdigt. Der gaves ikke mere Stænder,
men endnu ikke Klasser, og den nye Tingenes Orden
var endnu, ikke blevet et Led i Familiebevidstheden,
endnu ikke optaget i den private Moral. Det gjaldt
om at opnaa en varig Tingenes Tilstand.
Man kunde ikke opnaa den ved at kalde Kongedømmet
tilbage; thi Kongedømmet betydede endnu paa dette
Tidspunkt overalt i Europa det gamle Samfund, den
gamle Ret og den gamle Ejendomsfordeling. Bonaparte
gav Frankrig den Sikkerhed, det attraaede. Og ikke
alene det; men ved hans Sejre udbredtes det nye
franske Samfunds Sæd i Europa.
Det Mislige i Frankrigs Forhold udadtil ved
Aarhundredskiftet laa i den Modsætning, hvori det
nye Samfund her og det gamle i Europa stod til
hinanden. Frankrig maatte for sin egen Sikkerheds
Skyld omforme de sociale Forhold hos de Folk, det
overvandt. Bonaparte forstod det og indførte den nye
Samfunds- og Retstilstand alle Vegne, saavidt hans
Indflydelse rakte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
