Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Reaktionen i
Frankrig
Men paa den anden Side ansaa han det for politisk
nødvendigt at gøre Indrømmelser, virkelige eller
tilsyneladende, paa de Punkter, hvor der ikke
anderledes lod sig bringe Ensartethed tilveje mellem
de franske Tilstande og Europas. Det gjaldt jo for
at sikre Forholdenes Varighed om hvad han selv har
kaldt: at bringe Frankrigs Samfundsindretninger i
Overensstemmelse med Europas (mettre les institutions
de la France en harmonie avec celles de l’Europe).
Saadanne Punkter var Kirkevæsnet, Fyrstevæsnet og
Adels-væsnet. Som Bonaparte forestillede sig, at
Kejserkronen paa hans Hoved vilde forsone Magterne
med den franske Revolution, og som han mente at kunne
fremme Overensstemmelsen mellem Udlandet og Frankrig
ved Oprettelsen af en Adel, saaledes ansaa han det
for politisk rigtigt at give Frankrig en Kirkelighed
tilbage, der lignede det øvrige Europas.
Han begyndte fra Grunden af, med de kirkelige
Forhold. 1802 sluttedes Concordatet. Samme Aar
oprettedes Æreslegionen, der gjorde Fyldest som
militær Belønning, men hvis egenlige, forfejlede,
Hensigt var at skabe en Adel. 1804 oprettedes
Kejserdømmet. 1807 genoprettedes Majoraterne. 1808
stiftedes en fuldstændigt ny Adel.
Frankrig blev dog ikke derved ensartet med
Europa. Napoleons Valgfyrste-Magt lignede
ikke de gamle Fyrstehuses; hans Adel var en
Adel uden Forrettigheder og hans Kirke blev en
Kirke uden Kirkegods. Men skønt han ved sine
Genoprettelses-bestræbelser stødte mange af de
ypperste Elementer i det franske Samfund fra sig, kan
man ikke "benægte, at der var god politisk Mening i
dem med Hensyn til de indre Forhold som til de ydre.
Der laa en sund politisk-økonomisk Tanke bag
Concordatet.
Endnu var det nemlig ikke lykkedes Staten at borttage
den Art Skamplet, som hvilede paa det af Private
erhvervede Adels-og Kirke-Gods. Dette havde endnu ikke
samme Markedsværdi som anden Ejendom. Et Arvegods og
en Nationaldomæne, der indbragte det Samme, fandt
ingenlunde Købere til samme Pris. Nationaldomænen
maatte afhændes 40 Procent billigere. Det maatte da
for Staten gælde om at skaffe de nye Besiddere de
gamle Eieres udtrykkelige Afkald. I Reglen lod dette
sig naturligvis ikke gøre. Kun i ét Tilfælde var
det muligt, nemlig overfor Kirkegodset. Thi Kirken
havde et Hoved, hvis Afgørelser var bindende for alle
hans Undergivne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
