Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Reaktionen i
Frankrig
sagt, at Ingen saa naturligt og dristigt som han
har udfoldet Instinktet og Gaven til at herske. Dog
fra det Øjeblik af, da han ikke vilde nøjes med
at være Magten i Kraft af sit Geni og af den nye
Samfundstilstand, men vilde genoprette det enevældige
Monarki, støttede han sig ikke mere til den Magtidé,
der smelter sammen med Retsideen og er et Udtryk
for Tingenes Fornuft, men til Autoritetsideen,
der virker ved at blænde og antages blindt, og fra
det Øjeblik af maatte han have Kirken med sig. Da
Wieland i 1808 spurgte Kejseren, hvorfor han ikke
havde tilpasset den af ham genindførte Gudsdyrkelse
mere efter Tidens Aand, lo Napoleon og svarede:
«Ja min kære Wieland! for Filosofer er den rigtignok
ikke gjort. Filosoferne tror hverken paa mig eller
min Gudsdyrkelse, og for de Folk, som tror der paa,
kan man ikke gøre Mirakler nok, saa lidt som man
kan lade dem beholde for mange.» Det er neppe muligt
tydeligere at betegne Autoriteten som Blændemagt. Ved
andre Lejligheder brugte han det Ord, som i det
paafølgende Tidsrum af Aands-livet blev Stikordet,
idet han betegnede Religionen som Ordenen. Johannes
Muller skriver i 1806 til sin Broder: «Kejseren talte
om alle Religioners Grund og deres Nødvendighed og
sagde, at Mennesket trænger til at blive holdt i
Orden.»
Med Hensyn til denne Opfattelse af Religionen som
Ordenen synes der at være nogen Lighed mellem
Napoleon og Jakobinerne, ligesom overhovedet
Napoleons Genoprettelsesforsøg frembyder en tydelig
Overensstemmelse med Robespierres Bestræbelser for at
genoplive den religiøse Følelse. Som Politiker troede
Robespierre paa Religionens ordnende og regulerende
Magt, og som Politiker i en Tidsalder, hvor det uhyre
Flertal af de Dannede stod paa Gudstroens Grund,
frygtede han Gudløsheden som en for Tidens Ideer
fremmed Forestilling.
Bonaparte indsaa, hvilket uvurderligt Redskab i
en Rege-rendes Haand den overleverede Religion og
Gudsdyrkelse var og besluttede endog blot af den
Grund et Forbund med Præstestanden, som han for alle
Tilfældes Skyld allerede som Sejerherre i Italien
havde smigret og kærtegnet. Han vidste vel, at det
uvidende Flertal i Frankrig som i alle andre Lande
vedblivende hang ved den nedarvede Religion, og at
de Lærdomme, som det 18de Aarhundredes Filosofer
havde udbredt, umuligt endnu kunde være trængte ned
til Befolkningens laveste og bredeste Lag. Han har
selv i tidligere Tid aabent tilstnaet sine Formaal. I
Aaret 1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
