Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Concordatet
51
udbrød han midt i sit Statsraad: «Med mine Amtmænd,
mit væbnede Politi og mine Præster er jeg i Stand
til at gøre Alt, hvad jeg vil.» Præsten var ham en
Politiembedsmand som de øvrige, kun i forskellig
Uniform. I de Optegnelser, han dikterede Mon-tholon,
udleder han uden videre Concordatet af det Ønske, han
nærede om at knytte Gejstligheden til den nye Tingenes
Orden og at bryde det sidste Baand, som bandt den og
dermed Landet til det gamle bourbonske Kongehus. Han
havde grundigt overvejet det Valg, der stod ham
aabent mellem Katolicisme og Protestantisme. Han
indrømmede sine Raadgivere, at Øjeblikkets Hang
nærmest gik i Retning af Protestantisme. «Men,» sagde
han meget sundt: «Er Protestantismen Frankrigs gamle
Religion? Hvorledes kan man i et Folk skabe Vaner,
Smagsretninger, Erindringer, som det ikke har! En
Religions Hovedtiltrækning (le principal charme d’mie
religion) ligger i Erindringen. Jeg hører aldrig i
Malmaison Kirkeklokken i den nærmeste Landsby uden at
blive bevæget. Og-hvem kunde i Frankrig føle sig rørt
i en protestantisk Kirke, hvori Ingen er gaaet som
Rarn, og hvis kolde og strenge Udseende saa lidet
passer til Folkets Sæder.» «Desuden,» sagde han
til Las Cases, «opnaaede jeg med Katolicismen meget
sikrere alle mine store Formaal. Udadtil bevarede
Katolicismen mig Paven, og med min Indflydelse
i Italien og mine Stridskræfter dér mistvivlede
jeg ikke om tidligere eller senere ved et eller
andet Middel at faa Herredømmet over denne Pave,
og fra det Øjeblik af hvilken Indflydelse! hvilken
Løftestang for den offenlige Mening rundt om i
Verden! . . . Hvis jeg var vendt tilbage fra Moskva
som Sejerherre, skulde jeg let have faaet Paven til
at glemme Tabet af sin verdslige Magt. Jeg havde
gjort ham til et Afgudsbillede; han skulde altid være
blevet hos mig. Paris var da blevet den kristelige
Verdens Hovedstad, og jeg havde styret den religiøse
Verden lige saa fuldt som den politiske . . . Mine
Kirkeforsamlinger havde da repræsenteret Kristenheden,
Paverne havde kun været deres Formænd.*
Man agte ogsaa paa den Revisførelse, som anvendes
af Portalis, Concordatets officielle Forsvarer og
Talsmand. For at godtgøre Umuligheden af at indføre
en ny Religion og Nødvendigheden af at genoptage den
gamle, siger han: «I helt gamle Dage, i Uvidenhedens
og Rarbariets Tider, har overordenlige Mennesker
kunnet kalde sig indblæste af Guddommen og efter
Prome-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
