- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
53

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet - III. Autoritetsprincipet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Concordatet
53

engang kendte Dogmer, der ikke forandrer
sig. Overtroen er saa at sige regulariseret, omhegnet
og indskrænket indenfor Grænser, som den ikke kan
eller ikke vover at overskride**).

Med fin Tvetungethed forsøgte Bonaparte at fremstille
Kirkens Genoprettelse i forskelligt Lys for de
forskellige Partier. For Katolikerne blev den skildret
som en Gerning, hvortil kun Constantins og Karl den
Stores Fortjenester frembød Mage, for Filosoferne
som en Handling, hvorved Kirken fuldstændigt blev
Staten og de verdslige Myndigheder underkastet. «Det
er en Indpodning mod Religionen,» sagde Napoleon til
Filosofen Cabanis; «om 50 Aar vil der ikke mere være
nogen Religion i Frankrig.» Saa meget er afgjort,
at han ikke har tvivlet om ved Forsoningen mellem
Kirke og Stat at sikre sig en lydig og hengiven
Forbundsfælle. I hvilken Grad han heri skuffede
sig selv, er bekendt. Bittert maatte han snart selv
fortryde, at han havde forbundet sig med de mindst
udviklede og mest uvidende Elementer i Folket imod de
ypperste og bedste. De Pradt fortæller, *at han atter
og atter har hørt Napoleon gentage, at «Concordatet
var hans Regerings største Fejl». En politisk Fejl var
det neppe. Men det var i ethvert Tilfælde det første
og afgørende Brud med Revolutionens Aandsliv. Det
sikrede visse af dens verdslige Resultater, men
sikrede dem paa Bekostning af Frankrigs fremskridende
Kultur**).

III

Bonaparte, der gik ud paa at give Republiken
Dødsstødet, maatte ramme den i dens Hjerte. Han
indsaa, at det aldrig vilde lykkes tilgavns at knække
den. borgerlige Frihed, medmindre man først knækkede
den under Revolutionen stedse mægtigere fremtraadte
Stræben efter aandelig Frihed. Concordatet banede
det hele kirkelige Væsen Vejen til Generobring af
dets gamle Magt.

*) «La superstition est potir ainsi dire
régularisée, circonscrite et resserrée dans des
bornes qu’elle ne peut ou qu’elle n’ose franchir.»

**) Thiers: Histoire du Consulat - Lanfrey: Histoire
de Napoleon I. - Mignet: Histoire de la Revolution,
Tome II. - De Pradt: Histoire des quatre concordats. -
Portalis: Discours et rapports sur le concordat -
Lorenz von Stein: Geschichte der socialen Bewegung
in Frankreich, I. - Taine: Le regime moderne, I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free