- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
57

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Autoritetsprincipet
57

ved personlige Baand knyttede til de nedarvede
Koragehuse. De Maistre var Kongen af Sardiniens
Minister i Rusland. Bonald havde som Yngling
hørt til Ludvig den 15des Musketerere og havde i
Kongens sidste Dage været den, der daglig kom til
Kongens Seng for at faa Feltraabet at vide. Han
havde nemlig selv havt Kopperne og stod saaledes
ikke i Fare for at blive smittet. Den første Gang,
da han efter Ludvig den 15des Død kom for at udbede
sig Feltraabet af den nye Konge, tilkastede Marie
Antoinette den unge Musketer et velvilligt Blik og
henvendte nogle Ord til ham. Hint sidste Blik af en
døende Konge, der efterlod et næsten tilintetgjort
Monarki, og dette første Blik af en ung, skøn og
haabefuld Dronning, der gik saa store Lidelser imøde,
gik aldrig ud af Bonalds Erindring. Disse Blik blev
Ledestjerner for hans Liv. - Hvad Chateaubriand
angaar, da indgav han som Gesandtskabs-Sekretær sin
Afskedsansøgning til Napoleon i det Øjeblik, da han
erfarede Hertugen af Enghiens Justitsmord, og tog
fra da af det Parti, som han gennemførte til 1824, at
være Bourbonernes trofaste Tjener; det var en Rolle,
som han spillede saa alvorligt, og som saaledes var
ham paatvunget af Omstændighederne, at han udførte
den til Fuldkommenhed. Hvad den næste Slægt angaar,
da har Lamartine i Fortalen til sine Meditationer
og i sine Erindringer fortalt, hvorledes han som ung
Gardeofficer-galopperede ved Siden af Ludvig den ISdes
Vogn, naar denne drog fra Paris til St. Germain. De
Vigny var fra sin Barndom af ivrigt kongetro,
hans Fader gav ham under Kejserdømmet Korset paa
St. Ludvigs Ordenen at kysse. Af Vassaltroskab blev
han kongelig Officer. Han bevarede denne Holdning
af Stolthed, selv da alle hans Forhaabninger til det
nedarvede Kongedømme var bristede og var vegne for en
uudtalt Ringeagt til alle Sider, og han blev efter
Revolutionen 1830 den fordomsfri, men ordknappe
og indesluttede Konservative, som hvilken hans
senere Skrifter maler ham*). Victor Hugo endelig
"har tilstrækkeligt ofte skildret, hvor stor en
Indflydelse Barndomsindtryk fra Kongeligsindede og
især Paavirkning af hans Moder som lidenskabelig
Bretagnerinde udøvede paa hans første Optræden.

Begavelser af første Rang er denne Skoles teoretiske
Ledere

*) Se Stuart Milis’s Afhandling om De Vigny
i Dissertations and discussionSj I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free