Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Reaktionen i
Frankrig
ikke. De er kraftigt despotiske Naturer, der elsker
Myndighed, fordi de fordrer Lydighed, og Autoritet,
fordi de kræver Underkastelse, eller stolte og
forfængelige Aandsaristokrater, der hellere vil
hylde et Paradoks end gaa i Trop med den hele Flok af
Skribenter, der har dyrket Fornuften, eller endelig
undtagelsesvis Romantikere, der bevæges til Taarer
ved Tanken om den Tro, de ikke mere besidder men
gør fortvivlede Forsøg paa at tilegne sig. De er
Kamphaner som De Maistre og Lamennais, Inkvisitor-
og Prælatnaturer, Stædigheden selv som Bonald og
Chateaubriand, og taler som de taler mere af Stædighed
end af Overbevisning. «Jeg der er haardnakket Katolik*
(Moi catholique entété), siger Chateaubriand om sig
selv. Det er Ordet: haardnakket, ikke hjertegreben.
Deres Styrke overfor de Samtidige ligger i deres
Talent; thi Talentet er en saadan Tryllekunstner,
at det en rum Tid kan opretholde en hvilkensomhelst
Sag. Chateaubriand er Gruppens Kolorist, de Maistre
ved sin Karakterstyrke, sit Vid og sine forbløffende
Paastande dens Høvding, Bonald dens Skolemester med
Rubriker til Alt. Snart drager den det Bedste af hvad
Frankrig fik af unge opadstræbende poetiske Evner til
sig. Den fastholder dem vel kun kort i sin Ring, men
de begynder deres Baner under dens Varetægt. Skolen
faar da sine Digtere og med dem sin Folkeyndest,
der føjet til den Autoritet, dens Tænkere besad, nok
kunde fremkalde et kortvarigt Skin af, at dens Sag var
bleven den sejrrige, saa meget mere som Bourbon’ernes
Gen-bestigen af Tronen virkeliggjorde dens politiske
Idealer.
Efter en Række Aars Forløb skete det saa, at alle
dens bedste Mænd med Faner og klingende Spil gik over
i Modstandernes Lejr. Skolen opløste sig i Kraft af
sin indre Unatur. Det Princip, som holdt den sammen,
Overleveringens og Autoritetens Princip, der havde
taget sig ud som en uovervindelig Fæstning, viste sig
undermineret, hult, skjulende et uanet Sprængstof i
sit Skød; man opdagede, at man havde taget Stilling
paa et Krudttaarn. Man skyndte sig at forlade det. før
det gik i Luften.
Sylvain Maréchal skriver i en Bog, som udkommer Aar
1800 (Poar et contre la Bible): «En meget udpræget
religiøs Reaktion betegner dette første Aar af
det nittende Aarhundrede.* Den betegner mere end
tyve af de følgende og i langsomt udviklede og let
stillestaaende Lande fulde halvfjerds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
