- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
63

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Autoritetsprincipet
63

lovlige Kongedømme af Guds Naade udledes af Agtelsen
for Historie og Virkelighed.

Da man af al Magt vilde rette et Slag mod Rousseau’s
Opfattelse af Staten som en Kontrakt, fremstillede
man denne Opfattelse som en Taabelighed, ja
som et forbryderisk Paafund. Og dog fremgaar
den saa naturnødvendigt som noget af det 18de
Aarhundredes hele Overvurdering af den bevidste
Side af Menneskelivet og Mangel paa Blik for det
Ubevidste. Hvor langt mere retfærdigt har ikke senere
Hegel dømt Rousseau! Han fremhæver den Fortjeneste
hos Rousseau at have opstillet et Princip, «hvis
Indhold var selve Tanken», Viljen nemlig, som Statens
Princip, og bemærker, at hans Fejl kun var den, ved
Viljen alene at forstaa den enkelte, den bevidste
og vilkaarlige Vilje, hvilket saa fører til «andre,
kun forstandige, Følgeslutninger, der nedbryder
det ubetinget Guddommelige og dettes Myndighed og
Majestæt>*). I Samfundspagten havde Jean-Jacques
forsøgt at finde Regeringernes og Lovenes Grundlag
i Menneskets og Samfundets Natur, denne taget i ren
udsondret Almindelighed. Men allerede Montesquieu
har sagt: «Jeg har aldrig hørt Tale om offenlig Ret,
uden at man omhyggelig har forsøgt at finde, hvad der
er Oprindelsen til Samfundene, Noget, der forekommer
mig aldeles latterligt. Hvis Menneskene ikke dannede
et Samfund, hvis de skyede eller flyede hverandre,
maatte man spørge om Grunden, og søge, hvorfor de
holdt sig skilte; men nu fødes de alle knyttede til
hverandre. En Søn fødes hos sin Fader og holder sig
til ham; det er Samfundet og Aarsagen til Samfundet.»

Hvis Barnets Forhold til Moderen som endnu nærmere
blot indsættes istedenfor Forholdet til Faderen, saa
er denne Tankegang fuldkomment rigtig. Rousseau vilde
imidlertid uden at tage Hensyn hertil vise, i Kraft af
hvilke ledende Forestillinger Menneskene havde forenet
sig med hverandre, hvilket Maal de havde sat sig med
denne Forening, og hvilke de bedste Midler var til at
naa dette Maal. Nu er det ganske vist uomtvisteligt,
at Samfundet kun bestaar ved Overenskomst mellem dets
Medlemmer. Denne Overenskomst eller Pagt er da sikkert
nok det aandelige Grundlag for Samfundets Ekistens,
men denne Kontrakt indgaas stiltiende, er altid
underforstaaet, har altid eksisteret, har følgelig

*) Hegel: Werke, 8ter Band 314.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free