Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IV. «Kristendommens Aand»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Reaktionen i
Frankrig
virrer os. Undseelse, kysk Elskov, rent Venskab er
fulde af Hemmeligheder ... Er Uskyldigheden, som i
sit Væsen kun er en hellig Uvidenhed, ikke det mest
uudsigelige Mysterium? - Kvinderne, Menneskehedens
skønnere Halvdel, kan ikke leve uden Mysteriers
Springet herfra til Dogmerne i en saakaldt aabenbaret
Religion synes stort.
Der er noget Beslægtet i den Maade, paa hvilken De
Maistre bruger Mysteriet. Det gælder for ham blot
om at vise, at en eller anden Statsindretning er
uforklarlig, saa tror han at have bevist, den er
guddommelig. For arveligt Kongedømme og arvelig
Adel lader der sig efter hans Mening ikke anføre
nogen forstandig Grund - Bevis nok for at de er
af Guds Naade. Hvad lader der sig sige til Forsvar
for Krig? Ikke meget, mener han; følgelig er Krigen
et Mysterium. Ser man nøjere til, begriber man. at
denne Vending er nødvendig. Autoriteten fordrer som
sit Modstykke Mysteriet. Saaledes siger Michaud i
Tilegnelsen af Digtet En Landsforvists Foraar (Le
printemps d’an proscrit) 1803: «Samfundet bør have sin
hemmelighedsfulde Side lige saa vel som Religionen, og
jeg har altid tænkt, at man undertiden burde tro paa
Fædrelandets Love, som man tror paa Guds Bud. Saavel
i det daglige Liv som i Politiken er der Ting, man
udfører bedre, naar man ikke tænker paa den Aarsag,
der bringer En til at handle. >
Chateaubriands Skrift var glimrende og blændende
ved sin Form. Uden disse Egenskaber havde det
ikke gjort den Opsigt, det vakte; det indeholder
Naturbeskrivelser, Stemningsudbrud og ganske enkelte
Bemærkninger af Værdi. Men dets literære og poetiske
Værd er dog sammentrængt i Novellerne Atala og René,
der efter Chateaubriands oprindelige Idé skulde
udgøre Kapitler af Skriftet, hvor de vilde have
gjort besynderlig Figur mellem Kapitler som det om
Missionærerne og det om de barmhjertige Søstre. De
blev nu imidlertid udsendte som Prøveballoner
længe før Værket, og med dem har vi Intet at gøre;
dem har vi paa sit Sted set i deres historiske
Betydning. (Emigrantliteraturen, S. 22, 42.)
Værkets Fremgangsmaade bestod efter Forfatterens eget
Udsagn ikke i en Godtgørelse af at Kristendommen er
fortræffelig, fordi den kommer fra Gud, men af at den
kommer fra Gud, fordi den er fortræffelig (excellent).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
