Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IV. «Kristendommens Aand»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c Kristendom mens Aand1./
75
Chateaubriand viser, at man har havt Uret i at
ringeagte Kristendommen, at den har smukke, ophøjede,
poetiske Egenskaber. Han overser, at selv om det
lykkes ham paa mange Punkter at eftervise Sneversyn
hos Encyclopædisterne, mod hvem han uafbrudt fejder,
saa leverer dette Forhold jo ingen Art Bevis for
Religionens guddommelige Udspring.
Det hele Værk er i Virkeligheden fremgaaet af den
Uvilje og Ringeagt, der efterhaanden havde udviklet
sig hos ham for det 18de Aarhundredes Filosofi og
Digtning. Dets Aand forekom ham nu dræbende, kvælende
for al Menneskesjælens højere Higen og Tragten. Dette
Aarhundrede havde miskendt Patos og Poesi. Det gjaldt
da om at forkaste hvad det havde lovprist og at prise
hvad det havde vovet at forsmaa. Men hvad havde det
forsmaaet som Kristendommen!
Chateaubriand var ikke nogen gudelig men en
kunstnerisk anlagt Natur, og han havde en frugtbar
Kunstnertanke. Han indsaa at det klassiske Tidsrum
i Frankrig havde levet sit Liv til Ende og udtalte
den Paastand, at Efterligningen af den hedenske
Oldtids Værker nu burde være forbi. I ikke mindre
end 250 Aar havde den idetmindste tilsyneladende
varet ved. Digterne havde undgaaet de nationale
og religiøse Æmner og hyldet den antike Mytologi;
i Slutningen af det 18de Aarhundrede havde de end
ikke mere efterlignet Oldtiden men deres egne Poeter
fra det 17de . Aarhundrede. Nu var det nok, nu burde
Frankrig afskaffe den mytologiske Digtning og faa
sig en Literatur, der var beaandet af Landets egen
Historie og Landets egen Religion.
Ad denne Omvej kom han til sin Hævden af
Kristendommens Skønhed og til sit Forsvar for den
som mere kunstnerisk værdifuld end noget Hedenskab.
Forsvarsraaadens Art leverer Beviset for
Beskaffenheden af den hele Retning, som Værket
indleder. Foran dets æstetiske Parti er stillet
et dogmatisk, der overensstemmende med Bogens hele
Holdning gaar ud paa at opvise de kristelige Dogmers
Skønhed. Her nogle Eksempler paa de urimelige Følger,
som denne Hvor-skønt !-Stil medførte.
Om Nadveren siger Chateaubriand: «Vi véd ikke,
hvad man skulde kunne indvende mod et Naademiddel,
der bringer En til at gennemløbe en saadan Kres af
digteriske, sædelige, historiske og oversanselige
Forestillinger, mod et Naademiddel, der begynder med
Blomster, Ungdom og Ynde og som ender med at lade Gud
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
(>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
