Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IV. «Kristendommens Aand»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Reaktionen i
Frankrig
nedstige til Jorden for at hengive sig til aandelig
Næring for Menneskene.» Hvad man skulde kunne
indvende! ikke det Mindste^ i Fald dette er sandt.
Trods Skønskranteriet gaar Chateaubriand tilværks med
ikke ringe Pedanteri. Den ugifte Stand, som den er den
katolske Gejstlighed paabudt, betragtes først fra det
sædelige Synspunkt og kaldes, saaledes undersøgt,
den sædeligste Indretning af alle, saa helliges
der den et nyt Afsnit med den en Smule komiske Titel
«Undersøgelse af Jomfrueligheden, set fra det poetiske
Synspunkt*. Dette slutter med følgende Ordstrøm:
«Saa-ledes ser man, at Jomfrueligheden, der hæver sig
fra det nederste Led i Væsenernes Kæde [dens Betydning
undersøges nemlig ogsaa hos Dyrene], strækker sig
op til Mennesket, fra Mennesket til Englene og fra
Englene til Gud, hos hvem den taber sig.* Og hertil
var i den oprindelige Udgave, som om dette ikke var
nok, endnu føjet: «Gud er selv Altets store Ensomme,
Verdenernes. evige Pebersvend (célibataire)*. Det
undrer, at Faderforholdet til Treenighedens anden
Person slet ikke kommer i Betragtning.
Med des større Fynd kan Forfatteren da hævde
Jomfrueligheden for Frelserens Vedkommende. Han
siger:
«De Kristnes Lovgiver fødtes af en Jomfru og døde
jomfruelig*. Og hertil føjer han saa disse Ord:
«Har han ikke herved villet lære os, at i politisk og
naturlig Henseende var Jorden naaet til Fuldtallighed
med Hensyn til sine menneskelige Beboere, og at
vi nu langt fra at burde mangfoldiggøre Slægten>
omvendt burde se at indskrænke Indbyggerantallet.*
Man staar maalløs ved at se Malthus’ Befolkningslære
udkomme som Summen af denne kristelige Romantik. Hvem
havde vel troet at der var saa megen Statsøkonomi i
Evangelierne!
I Anledning af Treenigheden staar der: ^Tallet 3
synes i Naturen at være Tallet fremfor alle; det
er ikke frembragt, hvorfor Pythagoras kaldte det
Tallet uden Moder. Man kan opdage en og anden dunkel
Overbevisning om Treenigheden selv i Flerguderiets
Lærdomme. Gratierne havde taget den til Grænse for
deres Tal.*
Saaledes bæres hos Chateaubriand Treenigheden af
Gratierne som Kariatider. Og hertil svarer, at han
godtgør Korsets Guddommelighed ved en Henvisning til
Stjernebilledet det sydlige Kors.
Med Forsvaret for de kristelige Dogmer stemmer
et Forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
