Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph de Maistre
83
har taget fejl» indsaa, at kun en snever og hovmodig
Filosofi betragtede Stifterne af Religioner som
den jødiske eller muhamedanske blot som heldige
Bedragere. Filosofien er en opløsende, Religionen
alene en ordnende Magt. Men ingen Religion i Verden
kan sammenlignes med Kristendommen. Den alene er,
skønt grundet paa overnaturlige Kendsgerninger og
skønt en Aabenbaring af ufattelige Dogmer, bleven
troet 18 Aarhundreder igennem og forsvaret af Tidernes
første Mænd fra Origenes til Pascal. Nu er den bleven
stvrtet og dens Altre væltede: Filosofien staar
V O
7
som Sejerherre, men hvis Kristendommen udgaar af
denne Prøvelse mere ren og mere stærk end nogensinde,
saa gør Plads, Franskmænd! for den allerkristeligste
Konge, løft ham op paa hans gamle Trone, rejs hans
ildfarvede Banner (Oriflammen) og lad det forkynde,
at Kristus befaler, styrer og sejrer!
Der gives ingen anden Regeringsform end Guldsvælde
(Præstevælde) og enhver Forfatning kommer fra Gud. En
Forfatning fremgaar aldrig af en Forhandling,
og Folkenes Rettigheder er aldrig skrevne, thi
de Grundlove, som er skrevne, er aldrig andet end
Kundgørelser af ældre Rettigheder, om hvilke man kun
kan sige at de findes, fordi de findes. Forfatningen
af 1795 er som de tidligere revolutionære gjort for
Mennesket. Men der gives ikke Mennesker i Verden: «Jeg
har i mit Liv set Franskmænd, Italienere, Russere
osv., jeg véd endog - takket være Montesquieu -
at der gives Persere; men Mennesket har jeg aldrig
i mine Dage mødt; hvis det findes, er det imod mit
Vidende.» Nej, naar Befolkningen, Sæderne, Religionen,
den geografiske Beliggenhed, de politiske Forhold,
Nationalformuen, de gode og slette Egenskaber hos et
vist Folk er givne, saa er en Forfatning Løsningen
af den Opgave, at finde de Love, som passer for dette
Folk.
Han undersøger, hvorledes Modrevolutionen vil finde
Sted, og han viser forstandigt Urimeligheden af
den Antagelse, at den kun kan komme som Udslag
af folkelig Vilje. Et Faatal af fire eller fem
Personer, siger han, vil maaske give Frankrig en
Konge. Breve fra Paris vil forkynde Provinserne,
at Frankrig har en Konge, og Provinserne vil raabe:
Leve Kongen! Og De Maistre forudsiger Genindsættelsen
endog i Enkeltheder. Han gør det (i Kraft af
sin haardnakkede Forsynstro) paa et Tidspunkt,
da Saadanne Forhaabninger maatte synes byggede
paa Sand. Og han viser allerede her den fængslende
Forening af yderliggaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
