Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Reaktionen i
Frankrig
Hylen. Han tager Manden ned, han bærer ham hen
paa Hjulet; de knækkede Lemmer slynges om Hjulets
Radier; Hovedet hænger ned; Haarene rejser sig, og
Munden, der er aaben som en glødende Ovn, udstøder
kun med Mellemrum et lille Antal af blødende Ord,
der anraaber om Døden. - Han har endt sit Værk; hans
Hjerte banker, men det er af Glæde; han bifalder sin
Gerning, han siger i sit Hjerte: Ingen stejler bedre
end jeg. Han stiger ned, udstrækker sin blodfarvede
Haand, og Øvrigheden kaster i saa stor Frastand som
muligt nogle Guldmønter ned i den, med hvilke han
fjerner sig gennem to Rækker Mennesker, som viger
tilbage af Rædsel. Han sætter sig tilbords og spiser;
han gaar saa i Seng, og han sover. Og naar han næste
Morgen vaagner, tænker han paa alt Andet end det, han
gjorde igaar. Er det et Menneske? Ja. Gud modtager
ham i sine Templer og tillader ham at bede. Han er
ingen Forbryder og dog kalder intet menneskeligt
Sprog ham hæderlig og agtværdig.*
«Ikke desmindre hviler al Storhed, al Magt, al
Over- og Underordning paa Skarpretteren. Han er
det menneskelige Samfunds Rædsel og sammenholdende
Baand. Tag denne ufattelige Virkekraft bort fra Verden
og i samme Øjeblik er Ordenen erstattet af Kaos,
Tronerne synker i Afgrunden og Staten forsvinder. Gud,
som er Ophav til Herskermagten, er da ogsaa Ophav
til Tugtelsen: han har bygget vor Jord paa disse to
Poler, thi Herren er Polernes Herre og lader Verden
dreje sig om dem.»
Og for ret at indprente den overraskede Læser den
Ærefrygt for Bøddelembedet, som det stemmer med
Sammenhængen at bibringe ham og som de Maistres
Sindelag finder Nydelse i at for-bause med, optager
han dette Æmne fra Bogens første Samtale paany i den
syvende, opkaster der det Spørgsmaal hvad en Fornuft
fra andre Kloder, der undersøgte jordiske Forhold,
vel vilde tænke om Bøddelen, og giver selv Svaret:
«Det er et ophøjet Væsen, Samfundets Hjørnesten. Da
Forbrydelsen nu engang har fæstet Bo paa Jorden,
og da den kun kan holdes i Ave ved Tugtelsen, saa er
det klart, at hvis Skarpretteren forsvandt, vilde al
Orden forsvinde med ham. Og hvilken Sjælsstorhed,
hvilken ædel Uegennyttighed maa ikke nødvendigvis
formodes hos en Mand, der paatager sig en Gerning,
der vistnok er saare hæderfuld, men dog saa pinlig
og stridende mod den menneskelige Natur osv.»
Der er her paa én Gang den Glæde ved Følgerigtighed,
som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
