Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Reaktionen i
Frankrig
Om den Gallikanske Kirke, der af Læren om Pavedømmet
drager Slutninger, som er rentud tilintetgørende for
den franske Kirkes relative Uafhængighed, og derfor
kommer til at vende sig fjendtligt og overlegent
mod Bossuet, hvem de Maistre ellers i alle Maader
priser. Det er især den Kirkeforsamling, som fandt
Sted i Frankrig 1682 i den Hensigt at drage faste
Grænser for Pavens Magt, der er Genstand for hans
Vrede og Angreb, dernæst den, der i Aaret 1700 i
lige Grad misbilligede Jesuiter og Jansenister. Her
taler et helt Livs Lidenskab ud af de Maistre. Sit
Liv igennem havde han været Jesuiternes begejstrede
Ven, Beundrer og Støtte. Igennem hans diplomatiske
Breve fra Rusland drager sig den stadige Omhu for
at sikre deres vanskelige Stilling som Katoliker
i det græsk-ortodokse Land, dække dem, naar Hoffet
er forbitret over at de har foretaget Omvendelser
i den høje Adel 6. s. v. Her slaar han et Slag for
Jesuiterne mod Pascal. Ikke fra en overlegen Filosofis
Synspunkt som det meget vel kunde rettes. Thi med
den sunde Forstaaen af at der ikke kan gives nogen
anden Moral end Formaalsmoral staar Jesuiterne i visse
Maader over deres geniale Angriber. Heller ikke som
Forsvaret fra et rent Verdensmands-Standpunkt lod sig
føre, forsaavidt Jesuiterne ved deres Lempninger af
Principer og deres-praktiske Overbærenhed har fulgt
den Klogskabsregel ikke at skræmme og hellere faa
Noget opfyldt af Moralens Bud ved at fordre Mindre
end slet Intet ved at fordre Alt. Han nøjes med at
betegne de af Pascal angrebne jesuitiske Moralbøger
som ganske forældede og støvede Skrifter, hvilke
Pascal udrev af Glemselen ene for derved at krænke og
nedsætte en Orden, hvem selv dens Fjender har maattet
indrømme dens Sæders Regelbundethed og dens strenge
Selvtugt. Og idet han til en Afveksling behændigt
stiller sig paa Verdensbarnets Standpunkt siger han
ganske vittigt: «Vi er iøvrigt meget pudsige, vi,
denne Verdens Børn, naar vi giver os til at holde
Taler mod Jesuiternes slappe Moral. Saa meget er dog
vist, at hele Samfundet vilde skifte Udseende, ifald
ethvert Menneske gav sig til at udøve blot Escobar’s
Moral uden nogensinde at tillade sig andre Fejl end
dem, han har undskyldt.»
Den kraftfulde Forsvarer af Fortidens Tankebygning
maatte endelig i Slutningen af sit Liv give den
store Miskendte, Inkvisitionen, en udtrykkelig
Æresoprejsning. Det skete i Breve til en russisk
Adelsmand om den spanske Inkvisition. Han samler her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
