Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph de Maistre
99
Alt, hvad der lader sig sige til Forsvar og Ære for
Inkvisitionen; men man maa ved Læsningen mindes det
dybsindige Ord, som den gamle Tiger siger i Indernes
Hitopadesa: «Ligefuldt - ligefuldt, siger Tigeren,
er det Rygte, at Tigrene æder Mennesker, svært at
gendrive.* De Maistre oplyser her først en stor Mængde
Usandheder, der er blevne sagte om Inkvisitionen,
og viser, at den aldeles ikke var nogen gejstlig,
men en verdslig Domstol. Det Parti af Bogen, der
alene kan fængsle os, er imidlertid det, hvor han
forsvarer Inkvisitionens Bedrifter. Han siger:
«I Spanien og Portugal som andensteds lader man
ethvert Menneske i Fred, der holder sig rolig; hvad
den Uforsigtige angaar, der vil lære, hvad man skal
tro, eller forstyrrer den offenlige Orden, da kan
han kun beklage sig over sig selv .... Den moderne
Vranglærer, der i Mag passiarer i sin Dagligstue,
bryder sig lidet om, at Luthers Bevisførelse har
frembragt Trediveaarskrigen; men de gamle Lovgivere,
der vidste, hvad disse ulykkesvangre Lærdomme kunde
koste Menneskene, straffede saare retfærdigt med
Døden en Forbr}rdelse, der var i Stand til at ryste
Samfundet i dets Grund og bade det i Blod .... Det
er i Kraft af Inkvisitionen, at der i de sidste 300
Aar har været mere Lykke og Ro i Spanien end i det
øvrige Europa.»
Foran dette Skrift har de Maistre sat et Citat, der
lærer, at alle store Mænd har været utaalsomme, og at
man maa være det. «Hvis man, har Encyclopædisten Grim
m sagt, paa sin Vej møder en skikkelig Fyrste, saa
bør man præke Fordragelighed i Troessager for ham, for
at han kan gaa i Snaren, og det knuste Parti faa Tid
til at rejse sig ved den Fordragelighed, der tilstaas
det, og Evne til at knuse sin Modstander, naar Turen
kommer til det at herske. Derfor er Voltaires Præken,
der vaaser om Tolerance, en Præken, som kun passer
for Tossehoveder og dem, som lader sig narre, eller
for Folk, der slet ingen Interesse har i Sagen.»
Heri skjuler sig en grov Fejlslutning. Enhver sand
Lidenskab umuliggør naturligvis Fordragelighed. Men
Voltaires Lære er ikke derfor mindre sand. Knuden
løses let. I Teorien gælder Ufordragelighedens
Grundsætning, i Praksis Fordragelighedens. Paa
Teoriens Omraade ingen Hensyntagen, ingen Taalsomhed,
ingen Skaansel! Thi Vildfarelsen skal hugges sønder
og sammen, og Daarskaben skal sprænges i Luften,
og Løgnen skal flaas. Men nu Løgneren og Tossen og
den Vildfarne? skal de maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
