Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonald
105
sig tilbage fra det offenlige Liv, da han ikke vilde
aflægge Hyl-dingseden til Julikongedømmet.
Den, der fra de Maistre kommer til Bonald, vil have
Møje med at gennempløje hans Værker. Thi en dødelig
Kedsommelighed slaar En imøde næsten fra dem alle. Der
er intet Menneske i disse Bøger, kun den bare Lære, og
Bonalds Lære be-staar af lutter teologisk-politiske
Sætninger, som fordres antagne uden Bevis. Man
kan ikke forestille sig en Aand, der tror fastere
paa Læresætninger, det vil sige: som staar paa én
Gang Virkeligheden og videnskabeligt Tankeliv mere
fjernt. Han synes aldrig at have tvivlet. Intet
Øjeblik under hans lange Forfattervirksomhed synes
der at være opstaaet en Tvivl hos ham med Hensyn til
de yderst faa, simple Grundforestillinger, paa hvilke
han føler sig sikker. De foreligger i hans Skrifter
i Forsteningens Form.
Nøjere bestemt i Trehedens. Som Middelalderens
Skolastikere før ham, som Hegel efter ham,
tænker han i Treheder; kun tænker han uden alt
Blik for Begrebernes Tveæggethed, uden Smidighed,
uden Aand. Han radbrækker alle Livets og Historiens
Kendsgerninger over en eneste Trekant: Aarsag, Middel
og Virkning. Dertil svarer paa det politiske Omraade
Treheden: Magt, Minister og Undersaat. Gud er Aarsag,
Jesus Midler, Verden Virkning. Men Jesus er atter
Magt, Minister og Undersaat i det religiøse Samfund:
Magt ved sin Tanke, Minister ved sit Ord, Undersaat
som Offer for dette sit Ord, og han er fremdeles Magt,
Minister og Undersaat i det politiske Samfund: Magt
som Jødernes Konge, Minister som Præst, Undersaat
som den lydige Martyr.
I Menneskevæsenet i Familien, i Samfundet, i Staten,
i Altet paavises samme Trehea og samme Enhed, alt
i det Øjemed at bevise Monarkiets Nødvendighed og
Sandhed. Kongedømmet er sandt, fordi det er bygget som
Verdensordenen. Altet er monarkisk. Revolutionære
og Republikanere, der har vovet for en Tid at
styrte Kongedømmet, har da ikke gjort Mindre end
et frækt Forsøg paa at vælte selve Verdensordenen
overende. De har angrebet Tingenens evige Natur. De
har ikke afskaffet en Forfatning, men Forfatningen;
thi der er kun én.
Bonald spotter Erfaringens, ringeagter Historiens
Vidnesbyrd. Det, som indvindes gennem Erfaring, har
ingen Betydning for den, som er i Besiddelse af det
Evige, Grundreglerne. Han af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
