Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Reaktionen i
Frankrig
(Théorie da poavoir II 305) siger Bonald: «En hidsig
og sanselig Munk havde reformeret Religionen i
Tyskland, en vellystig og grusom Fyrste reformerede
den i England . . . Betegnende er det, at Reformen
blev beskyttet i Tyskland af Landgreven af Hessen,
der endnu medens hans Hustru levede vilde gifte sig
med Margrethe af Saale, i England af Henrik den 8de,
der vilde skilles fra Katharina af Aragonien for
at ægte Anna Boleyn, og i Frankrig af Margrethe
af Navarra, en Fyrstinde af værre end tvivlsomme
Sæder. Saaledes gik Vesterlandet til Grunde ved
Skilsmisse, som Østerlandet ved Flerkoneri.* I
sin engelske Literaturhistorie (Oeuvres. Tome VI,
S. 75) siger Chateaubriand om Luthers Ægteskab: «Han
giftede sig saavel for at give et godt Eksempel som
for at befri sig for sine Anfægtelser. Den, som har
overtraadt Reglerne, søger altid at trække de Svage
efter sig og at dække sig med Mængden; thi ved det
store Antals Samstemmen smigrer man sig med at bringe
Andre til at tro paa Retfærdigheden og Rigtigheden
af en Handling, der ofte kun var Resultatet af et
Tilfælde eller en Lidenskab. Hellige Løfter blev
krænkede paa dobbelt Maade: Luther ægtede en Nonne.>
Hvad der gør disse heftige Udfald mod Luther og
Lutheranismen forstaaelige er, at man ligesom de
tyske Romantikere med stor Klarhed opfattede den
moderne Aandsretning, for hvilken man ræddedes, som
Protestantismens nødvendige Følge. Saaledes hedder
det hos Lamennais (Essai sar l’indifference): «Man
har nu indset, at Kirken og dens Dogmer hviler paa
Autoriteten som paa en urokkelig Klippe. Derfor er
det, at Tilhængerne af de mangfoldige Særkirker,
der er uenige om alle øvrige Punkter, forener
sig om at oversave denne alle Sandheders
Grundpille. Lutheranere, Socinianere, Deister,
Ateister er de forskellige Navne, som angiver den
trinvis stigende Udvikling af samme Lære; de forfølger
alle med utrættelig Udholdenhed deres Angrebsplan
mod Autoriteten. >
Den eneste ægte, katolske Fornuft hos Bonald ser da
overalt de tre sociale Personer: Magten, Ministeren
og Undersaatten. De modtager i de forskellige
Samfundskrese forskellige Navne. I det religiøse
Samfund kaldes de Gud, Præster og Troende, i det
politiske Samfund Konge, Adel eller Embedsstand,
Folk eller Menigmand; i det huslige Samfund kaldes
de endelig Fader, Moder og Barn.
Den, som endnu ikke er fortrolig med Bonalds
Maade at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
