Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonald
111
tænke paa, vil rimeligvis studse ved denne sidste
Sammenligning; men det er Bonald saa fuldkomment
Alvor med Sidestillen af Faderen med Magten,
Moderen med Ministeriet og Barnet med Undersaatten,
at han endog bruger den sidste Række af Betegnelser
gennemgaaende istedenfor den første; thi, skriver han,
Fader, Moder, Barn passer paa Dyrene saa vel som paa
Menneskene; Benævnelsen Magt, Minister, Undersaat
derimod udelukkende paa tænkende Væsener; desuden,
siger han et andet Sted, maa man saavidt muligt stræbe
at aandiggøre Mennesket og dets Forhold overfor de
Bestræbelser, der fra andre Sider gøres for at sænke
Menneskelivet.
Han begrunder sin Lære med sine sædvanlige
Formler. Manden og Kvinden, siger han, eksisterer
begge to; men de eksisterer ikke paa samme Maade. De
ligner hinanden, men de er ikke hinandens Lige
(semblables, men ikke égaux). Kønnenes Forening
er Grunden til deres Forskel. Frembringelsen af et
Menneske er Formaalet for deres Forening. Faderen
er stærk, Barnet er svagt, Faderen virksom, Barnet
uvirksomt. Moderen danner Mellemledet. Hvorfor? Jo,
siger Bonald, Faderen er et bevidst Væsen og kan ikke
blive Fader uden med sin Vilje; Moderen kan derimod,
selv med fuld Bevidsthed, blive Moder z 77? od sin
Vilje (altsaa u virksomt). Barnet har hverken Viljen
til at fødes eller Bevidsthed om, at det bliver født.
Det er da paa det modbydelige og tragiske
Naturforhold, at Kvinden ufrivilligt kan blive
Moder, at Bonald bygger sin Rangforordning mellem
Kønnene. Ja, han siger ordret (5te Udg. 71): «I denne
Trinfølge af deres Forhold ligger alene Løsningen af
Spørgsmaalet om Skilsmisse*, nemlig at der ingen bør
tilstedes.
Og var nu dette forblevet en afsindig Lære Jig saa
mange andre forrykte Lærdomme, som intet Menneske
falder, paa at sætte i Værk, hvem vilde da harmes
herover! Men man tænke sig, at det er paa Grundlag
af dette Skrift, at Ægteskabs- og Skilsmisselovene i
Frankrig, de Love, der bestod i de følgende 70 Aar,
tolv Aar efter at Bogen udkom, blev byggede*). Dengang
var, straks efter Bourbonernes Tilbagevenden,
Bonalds Indflydelse saa uimodstaaelig, at den sløve
og kirkeligtsindede Nationalforsamling med 225 Stemmer
imod 11 afskaffede Skilsmissen..
*) Louis de Viel-Castel: Histoire de la Restauration,
Tome IV, 487.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
