- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
116

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 Reaktionen i
Frankrig

Barnet er umyndigt, saa optræder overfor Ægtefællerne
Samfundet paa Barnets Vegne og nedlægger som Barnets
Talsmand sin Indsigelse mod Ægteskabets Opløselighed.»
Denne Tankegang betragter det for det Første som
givet, at Ægteskabets Opretholdelse for enhver Pris
ubetinget er det, som tjener Barnet bedst, hvad
naturligvis er alt andet end givet. Den gør for
det Andet Hensynet til Barnet til det ubetingede
og altafgørende, en Forudsætning, der kun ud fra
Autoritetsprincipets Standpunkt kan kræves antaget
uden Bevis. Den tager endelig kun Hensyn til det
indenfor Ægteskab fødte Barn og betragter de øvrige
som ikke værende til, medens en af den overleverede
Ordnings sørge-ligste Følger netop er, at ikke alle
Børn staar med lige Rettigheder overfor deres Forældre
og derved overfor Samfundet. Bonalds Samfundsorden,
der tager Hensynet til Barnet som det ubetingede, har
i vore Dage ført til, at mere end 2 Millioner 800,000
Franskmænd som uægte Børn er fødte i en uforskyldt
Ulighed overfor Forældrene, der i Frankrig er endnu
større end andensteds.

Dog, hvor urimelig end i Enkeltheder Bonalds
Lære kan være, den er værdifuld, ja kostbar som
en i alle Grundtræk følgestreng Gennemførelse af
Autoritetsprincipet paa Familiens Omraade. Bonald
har, hvad de Halvliberale aldrig har, et klart
og gennemtrængende Blik for Sammenhængen mellem
Revolutionens politiske og sociale Grundsætninger. Han
har aldrig, som de, hvis Væsen er Vrøvlet, kunnet
skille de første fra de sidste og overse, at den
overleverede Opfattelse af Ægteskabet, som man tildels
endnu bevarer, hænger paa det Nøjeste sammen med den
overleverede Opfattelse af Staten, som man nutildags
har forladt.

Sammenhængen kommer frem overalt, hvor Spørgsmaalet
drøftes. Overfor dem, der i Nordamerika stred for
Slavehandelens Afskaffelse, forsvarede Slaveejerne
sig med, at hvad der fandt Sted i Slaveforholdet i
ingen Henseende var væsensforskelligt fra hvad der
fandt Sted i Familien og Ægteskabet. Man ser ogsaa,
at der har fundet lige saa meget Ordgyderi Sted imod
Ret til Skilsmisse overhovedet som der nutildags
vilde finde Sted imod udvidet Skilsmissefrihed eller
overhovedet mod en forandret Opfattelse af hvad der
gør Forbindelsen mellem Mand og Kvinde værdifuld.

Overfor Autoritetsprincipet staar paa dette
Omraade som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free