Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
125
soferne beskyldte de Kirkeligsindede for at gaa om
med Planer til, naar Kejserens Bygning var færdig,
da at udlevere dens Nøgler til en Anden.
Fremtiden viste, at Filosoferne havde Ret. Tilhængerne
af den nykatholske Skole var og blev inderligt
knyttede til det gamle Kongehus. Deres Fremgangsmaade
var den at rose Delille, fordi han var i Unaade,
og Chateaubriand, fordi hans Afskedsansøgning
efter Hertuden af Enghiens Drab havde betegnet ham
som Misbilliger af Voldsherredømmet. De fremhævede
Lyssiderne ved Fortidens Regeringsform under Paaskud
af at skrive Historie.
Napoleon, der paa det Opmærksomste fulgte med
Bladlitera-turen, tabte tilsidst Taalmodigheden. En
Skrivelse er bleven os opbevaret, som blev tilstillet
en af Napoleons Embedsmænd for at overgives til
Mercnre’s Udgiver Fiévée, der iøvrigt stod i privat
Brevveksling med Kejseren, i hvilken ethvert Ord
er betegnende. Fremfor Alting er dog her Overgangen
fra den upersonlige til den personlige Udtryksmaade
interessant. Hvem der er Skrivelsens Forfatter, siges
aldeles ikke i den; i Begyndelsen taler det ubestemte,
navnløse Væsen, man kalder Regeringen, pludseligt
føler man, hvem der styrer Pennen, Løven viser sin
Klo. Skriftstykket lyder: «Hr. de Lavalette skal gaa
til Hr. Fiévée og sige til ham, at man læser Journal
des Debats med mere Opmærksomhed end de andre Blade,
da det har ti Gange flere Abonnenter, og at man deri
bemærker Artikler skrevne i en for Bourbonerne aldeles
velvillig Aand og følgelig med stor Ligegyldighed
for Statens Vel; at man har besluttet at undertrykke
Alt, hvad der er altfor ildesindet i dette Blad;
at Systemet er at vente med stor Langmodighed;
at det imidlertid nu ikke er nok, at de ikke er
ligefrem fjendtlige; at man har Ret til at fordre,
de er det herskende Fyrstehus helt hengivne og at
de ikke taaler men bekæmper Alt, hvad der kan give
Bourbonerne Glans eller hidkalde Erindringer, der er
dem gunstige; at man imidlertid endnu ikke har taget
et bestemt Parti; men at man er tilbøjelig til at lade
Journal des Debats vedblive at komme ud, hvis man
forestiller mig Mænd, til hvem jeg kan have Tillid,
og som jeg kan sætte i Spidsen for dette Blad.**)
Man ser, hvorledes Forholdene udviklede sig. I Løbet
af Kejserens Regering trængtes Nykatolicismen mere
og mere tilbage
*) Nettement: Histoire de la litt francaise sous la
Restauration I 100.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
