Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
127
overhovedet ikke Helte, men Blodvidner til Genstand
for sin Fremstillingsgave og betitlede saaledes sit
Epos, der iøvrigt for os mere ligner en almindelig
to Binds Roman, siden det er skrevet i Prosa:
Martyrerne eller Religionens Triumf. For ret at
forstaa dette Valg af Stoffet, maa man betænke, at
den Forestillingskres, hvori Mændene af denne Gruppe
levede, i Virkeligheden ikke var Kejserdømmets, men de
tilbagevendte Emigranters. Man havde endnu ikke kommet
sig af sin Rædsel over Revolutionens Gerninger. Man
saa i Revolutionens Førere lutter Blodmænd, i det
knuste Parti lutter Ofre. Den egenlige Helt var for
disse Mænd ikke Sejrherren, den foretagende Kriger,
men Ludvig den 16de, det uskyldige Offer. Hvad var de
andet en Blodvidner alle de kristne Præster, der for
deres Tros Skyld var blevne myrdede i Septemberdagene,
alle de mod Kongemagten af Guds Naade trofaste
Mænd og Kvinder, der havde lidt Døden i Vendée! Saa
skyldfri Ofre som Prinsesse Lamballe eller de unge
Piger i Verdun under Revolutionen og som Enghien i
den seneste Tid, det var Heltinder og Helte, som var
en Forherligelse værd, tusinde Gange mere end de, der
besudlede sig med Blod paa alle Europas Valpladser.
Allerede i Aaret 1802 havde Chateaubriand faaet Ideen
til sit Epos, i 1806 var de første Sange færdige. Men
Handlingen skulde foregaa over hele den i Oldtiden
kendte Verden. Chateaubriand var ingen magelig Natur;
det var ikke hans Tilbøjelighed at gøre Værket færdigt
snarest muligt for saa let det lod sig gøre at komme
til at hvile paa sine Laurbær. Han brød af og brød op
og rejste i Juli 1806 ud for at besøge Grækenland,
Syrien, Jerusalem, Ægypten, Karthago og vende hjem
over Spanien til Paris. Denne Rejses eneste Formaal
var da, som han a åbent tilstaar i Fortalerne til
Martyrerne og til den senere udgivne Rejsebeskrivelse
(Itinéraire) at fuldkommengøre det paabegyndte
Digt. Han siger paa det første Sted: «Denne Rejse
blev alene foretaget for at se og male de Egne,
til hvilke jeg vilde henlægge Scenen i Martyrerne*,
paa det andet Sted: «Jeg har ikke foretaget denne
Rejse for at beskrive den. Jeg havde en Hensigt med
den; denne Hensigt har jeg opfyldt i Martyrerne-,
jeg søgte Billeder, det var Alt.»
Det var imidlertid ikke Alt, hverken Alt hvad der laa
i Chateaubriands Hensigt med Rejsen, eller Alt hvad
han ønskede, man skulde se i den. Chateaubriand er
Childe Harold før den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
