Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Reaktionen i
Frankrig
sande; Chateaubriand er den konge- og
kristendoms-dyrkende Byron. Ligesom hans René er
de Byronske Heltes Forløber, saaledes er han selv
paa sine Pilgrimsfarter en Forgænger for hin halvt
opdigtede, halvt virkelige Harold, hvem Lysten til
Æventyr og Længslen efter Indtryk jager fra Land
til Land. Men Kirkefornyelsens Byron kan ikke som
den engelske Lord, der endnu følte Vikingeblod
i sine Aarer, nøjes med ærligt at tilstaa en saa
enkelt Bevæggrund til sine Farter. Det vilde lidet
have været i hin Tidsalders Aand, lidet have stemt
med Chateau-briands Rolle i Tiden, at drage til
Jerusalem for at studere Landskaber, fylde sin Palet
med Farver og sin Skitsebog med Udkast. Naar Childe
Harold taler om sin Pilgrimsfart, tager han Ordet i
overført Betydning, Chateaubriand bruger det ganske
bogstaveligt. Han meddeler Alle, at han rejser til
det hellige Land for at op bygges ved Skuet af de
hellige Steder. Han bringer Vand fra Jordans Flod med
tilbage, og da senere Greven af Chambord bliver født,
har han det paa rede Haand, saa at det kongelige
Barn kan blive døbt dermed. Han siger selv: «Det
kan synes underligt, nutildags at tale om hellige
Løfter og Pilgrimsfarter; men paa dette Punkt er
jeg som bekendt uden Skam og har allerede forlængst
stillet mig selv i de Overtroiskes og Svagsin-dedes
Rækker. Jeg vil maaske blive den sidste Franskmand,
der er draget ud fra mit Fædreland til det hellige
Land med en middelalderlig Pilgrims Forestillinger,
Formaal og Følelser. Men har jeg end ikke de Dyder,
som fordum glimrede hos Herrerne til Coticy, Nesles,
Chastillon og Montfort, saa har jeg idetmindste
Troen tilbage, og paa dette Mærke vilde endda de
gamle Korsfarere kjende mig som en af deres egne.»
Disse Ord skurrer allerede stærkt og stygt mod den
nys anførte Udtalelse: «Jeg søgte Billeder, det var
Alt.» Men i Chateau-briands efterladte Erindringer
findes desuden en Tilstaaelse om hvad det fjernere
Formaal var med denne Opsøgen af Billeder, som
kaster et skærende Lys over de Pilgrimsfølelser og
Pilgrims-formaal, hvorom her tales. Han haabede ved
sine Anstrengelser for at opnaa Berømmelse, ved sine
Studier og Rejser, at vinde en Dames Gunst, i hvem
han var forelsket. I og for sig betragtet er dette jo
saare naturligt. Han var brændende ærgerrig og elskede
med Lidenskab. Hvad Under at han sagde til sig selv:
Ry, større Ry, med fuldere Ret erhvervet Ry for bedre
at fortjene hende, for at vise hende mit alvorlige
Forsæt at gøre mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
