Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
133
Kætterier. Martyrerne trængte dog ligefuldt tilsidst
igennem og oplevede i ikke mange Aar fire Oplag.
Den Sætning, Chateaubriand med sin Digtning vilde
bevise, var den kristelige Vidunderverdens Brugbarhed
for Poesien. Man behøvede intet bedre Bevis end
hans Digt for, at rettroende kristelig Poesi i vore
Dage kommer Aarhundreder for sent. Af det andet Livs
Krese lykkes i Almindelighed Helvede Digterne bedre
end Skildringen af de Saliges Tilstand. Hos Dante
dukker en hel Hærskare af forvovne Hoveder op af
Rædslernes Vande og Luer, saa kraftigt tegnede,
at de behersker det hele Digt. De iblandt hans
Fordømte, som man bevarer i Erindringen, det er
de næsten overmenneskeligt trodsige og stolte
italienske Adelsmænd fra hans egen Tid, Farinata
for Eksempel. Hvad Milton angaar, da er som bekendt
ingen Skikkelse lykkedes ham bedre end hans Satan,
og ikke uden Grund har man fundet Forbilledet til
denne i hans Tidsalders handlekraftige puritanske
Rebeller, der endog som overvundne ikke ophørte at
byde Kongemagten Trods. Enhver Tid digter sin Lucifer
i sit Billede. Chateau-briand’s Oprører er da heller
ikke den overleverede Djævel, nej det er en Djævel,
som har gjort den franske Revolution. Saasnart han og
hans Hofstat lukker Munden op, farer alle Stikordene
fra Omvæltningstiden dem ud af Munden. Skal Satan
holde en Tale til sine Hærskarer, saa forbauses
Læseren ved at høre Toner fra 1792 klinge igjen deri
Efter nogle indledende bibelske Vendinger falder
han over i Revolutionens Frihedshymners Stil, som
Chateaubriand har moret sig med at vrænge efter.
Satan siger: «I Nationernes Guder, I Troner,
I Nidkære, I uovervindelige Hære af Krigere, I
højmodige Børn af dette stærke Fædreland, Hæderens
Dag er kommen.«
Magnanimes enfants de cette forte patrie, le jour de
gloire est arrivé.
Den franske Literatur var da naaet saavidt, at
Marseillaisen blev lagt i Djævelens Mund af Landets
største Digter.
Og hvad er han saa, denne Djævel? En Gnist af Liv faar
han kun ved at vrænge efter Rouget de Lisle. Ellers er
han benløs og blodløs Allegori. Se ham fare ned i sit
Rige: "Hurtigere end Tanken gennemfarer han Rummet,
der engang vil forsvinde [hvilket Tanke-Eksperiment!];
hinsides Kaos’s brølende Rester naaer han til
Grænserne af hine Egne, der er uforgængelige som
Hævnen, der dannede dem, forbandede Egne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
