Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Reaktionen i
Frankrig
Johannes5 Aabenbaring eller fra Milton, danner
de Billeder, ved Hjælp af hvilke han vil give en
Forestilling om Paradisets Pragt. Medens Dante,
for at give et Begreb om Himmeriges Lyshav, tyer til
religiøse Syner, til den mystiske Roses Pragt, som
Rosen i den gotiske Kirke svagt søger at efterligne,
maa den moderne, berejste, i de ydre Erfaringers
Verden opfostrede Chateaubriand ty til Indtrykkene
fra sine Udenlandsrejser. De himmelske Buegange
sammenlignes med Babylons Haver, med Palmyras Søjler
i Ørkenens Sand. Da de Salige gennemiler den skabte
Verden, siges der om det Skue, der aabner sig for dem:
«Saadan viser sig for de Rejsendes Øje Indiens stolte
Sletter, Delhis og Co-chinchinas rige Dale, Kyster,
som er bedækkede med Perler og som dufter af Ambra,
hvor de stille Bølger lægger sig til Hvile ved Foden
af blomstrende Kaneltræer.» Billedet er noget vel
naturligt og virkelighedsnært til et saa aandigt
Æmne. Man ømmer sig ved at skulle forestille sig alle
disse Erkeengle i cochinchinesiske Omgivelser. Men i
slige Træk hævner Naturen sig paa Den, der tror at
kunne sætte sig ud over den eller frembringe noget
Højere end den. Da denne Retning senere i Literaturen
fortsættes videre, ser vi hos De Vigny, der skriver
under Ossians Indflydelse lige saa fuldt som under
Miltons, Himmelrummets Æter sammenlignet med de
skotske Fjeldes Taager; ja da Lucifers Skikkelse
skimtes langt borte ude i Rummet af Engelen Eloa,
sammenlignes denne utydelige Form med en omflakkende
Skotlænderindes viftende Plaid, som den ses gennem
det svævende Net af de Skyer, der sænker sig over
Bjergenes Tinder. - Det skulde synes, som var der
langt fra en Engel til en Plaid.
Den Skueplads og de Landskaber, der for denne
Gruppe af Digtere staar som de ubetinget skønne,
det er ikke som for de tyske Romantikere Potpourri-
eller Miskmask-Landskabet, nej lige omvendt i
Overensstemmelse med Tidsrummets hele Aand det
paradisiske Landskab, hvori den strengeste Orden
hersker, symmetrisk, arkitektonisk, uddraget af en
Fortynding af Claude Lorrain. Se f. Ex. Begyndelsen
til De Vignys Mysterie Syndfloden (gengivet i Prosa):
«Jorden var smilende og i sin første Blomstring, Dagen
havde endnu det samme Lys, der kronede Himlens Højder,
da Gud lod den falde fra sine skabende Hænder for at
forskønne sit Værk. Intet havde forvansket Naturens
Form, og de regelmæssige Bjerges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
