Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
141
uhyre Arkitektur hævede sig med lige Trin imod
Himlen uden at Noget havde brudt en Ring i deres
Kæde . . . Flodernes Løb til Havet var regaleret i en
fuldkommen Orden, der aldrig blev forstyrret. Aldrig
vilde en Rejsende under Træets Løv langt fra Floden
have fundet den blanke Muslingeskal, og Perlen beboede
sit Krystalpalads; enhver Skat hvilede i det Element,
hvor den blev til, uden nogensinde at overskride det
himmelske Forbud.*
I Overensstemmelse med denne Tilbøjelighed til det
Mønsterværdige og Virkelighedsfjerne i Landskabet
bliver Skuepladsen mere og mere forlagt til
Himmelrummet.
Chateaubriand er endnu Mester for at skildre jordiske
Omgivelser fuldt saa vel som himmelske.
De Vigny plejer i sine ældste Digte ægte serafisk at
lade Handlingen foregaa mellem Himmel og Jord.
Victor Hugos Ode Ludvig den 17de foregaar ved Himlens
Porte; hans Syn i Himmelrummet, i det himmelske
Jerusalem, og «de tro Serafers Vogn, besaaet med Øjne,
glimrende af Gnister, rned de larmende Flammehjul og
de fire Vinger, der drejer sig rundb, forekommer
ogsaa, «hvor Helgene og glorværdige Martyrer,
tilbedende den ubekendte Væsenhed, under en brændende
Sky beskuer den hemmelighedsfulde Trekant* o. s. v.
Lamartines første Digtninge, der dog gerne dvæler
ved jor diske Landskaber, søger stadigt paany
i Hymnens Himmelflugt op til Æteren, hvor den
hellige Poesi, som Lamartine skildrer den, har sit
Sæde «med Panden kranset af-Palmer og Stjerner*.
Lord Byron, der ogsaa ynder Æteren som Omgivelse,
om end en mindre teologisk Æter, og der ligesom De
Vigny har gjort en Syndflodsstudie, (Heaven and earth)
foretrækker dog anderledes urolige Landskaber og har
først som Søens Maler sin rette Synskres. Han fører
Poesien fra de luftige Omgivelser ned til dette friske
og salte Element.
Det er da neppe lykkedes Chateaubriand at bevise
hvad han vilde, den kristelige Indskydelses poetiske
Overlegenhed over den blot digteriske. Overalt hvor
han forsøger derpaa, blotter eller dømmer han sig
selv. Her endnu ét, men et afgørende Eksempel.
Da hans Helt Eudoros sejler igennem Megaras Golf
med Ægina foran sig, Piræus paa højre, Korinth paa
venstre Haand, og ser alle disse Byer, der tilforn
var saa blomstrende, nu
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
