Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chateaubriand
147
Barndom*). Marquis’en af Seigliére i Sandeau’s
bekendte Komedie Frøken de Seigliére (paa Dansk Kamp
og Sejer) siger ingenlunde større Urimeligheder om
Napoleon.
Til Gengæld kaldes Ludvig den 18de en Fyrste, der er
bekendt for sin Indsigtsfylde. Af alle de Fyrster,
hedder det, som nu kan regere Frankrig, er han den,
som passer bedst for Landets Stilling og Aarhundredets
Aand, ligesom Bonaparte er den af alle, som mindst
var skikket til Kongemagt.
Saaledes i det officielle Flyveskrift. Men hvor ganske
anderledes tænker og taler Chateaubriand ikke i sine
Erindringer!
Han lader her Bonapartes Krigskunst vederfares
Retfærdighed; han siger udtrykkelig om ham, at «han
har opfundet Krigen i stor Stib, og begriber med Et,
at det at vinde Slag efter Slag er en ret væsenlig
Del af Hærførelsen.
Her i Erindringerne meddeler han ogsaa - fordi
det smigrer hans Forfængelighed - mangt et
Træk af Napoleon, der viser, hvor godt denne
forstod at gengælde Chateaubriands Had med
upartisk Anerkendelse. Saaledes lod han, efter at
Chateaubriand havde brudt med ham, Akademiet spørge,
hvorfor det ikke havde tilkendt Kristendommens Aand
en Belønning. Saaledes skal han i Fontainebleau have
læst det ovennævnte Flyveskrift med Sindsro, og kun
have bemærket: «Det dér er rigtigt; det dér er ikke
rigtigt. Jeg har intet at bebrejde Chateaubriand. Han
har været min Modstander i min Velmagtstid; men
disse Kjæltringer ...» Han nævnte dem. Og dertil
føjer den smigrede Cheateaubriand denne morsomme og
overraskende Vending: «Afm Beundring for Bonaparte
(denne Gang uden u) har altid været stor og oprigtig.*
Han taler sikkert sandt. Han beundrede og misundte
Napoleon; han maalte sig med ham, og han følte den
Andens Samtidighed som generende.
Endelig siger han i sine Erindringer Sandheden om de
Konger, overfor hvilke han stillede sin Troskab og
sin Ærefrygt til Skue.
*) Hvad besad denne Fremmede da for Evner, der kunde
forføre Franskmænd? Hans Krigshæder. Godt, for- den
er han bleven klædt af. Han vai- virkelig en stor
Vinder af Slag; men forøvrigt er den mindste General
.dygtigere end han... Man har troet, at han havde
fuldkommen-gjort Krigskunsten, og det er sikkert,
at han har faaet den til at gaa i Barndom.
Buonaparte et les Bourbons. S. 36, 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
