Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Reaktionen i
Frankrig-
Han fortæller, at han 1814 frygtede det Indtryk,
Ludvig den 18des Jammerskikkelse vilde gøre, og
han aftrykker den rørende og højtravende Skildring,
han derfor dengang offenliggjorde af hans Indtog,
en Skildring, siger han, som han udførte uanmodet
og uden Smag for Sligt; men forædlende ved Masernes
Hjælp. «En Mand træder frem for Officererne, der
aldrig har set ham, for Grenadererne, der neppe kender
ham af Navn. Hvem er denne Mand? Det er Kongen! Alle
falder ned for hans Fødder.»
Saa fortæller han, hvorledes Indtoget virkelig gik
for sig, og har den frimodige Vending: Jeg løj med
Hensyn til Soldaterne. Han maler med kraftige Træk
den Holdning, som Resterne af Napoleons gamle Garde
indtog udenfor Notre Dame, opstillet i Dobbeltrække,
som Kongen skulde passere. «Jeg tror ikke, at
Menneskeansigter nogensinde har havt et saa frygteligt
og truende Udtryk.» Han skildrer dem paa Nippet til
at hugge Kongen ned.
Og han bestræber sig ikke for at vise det Ugrundede
i deres Foragt. Da han har fortalt, hvorledes hans
Plan til et Forsvar i de hundrede Dage strandede paa
Kongens og hans Omgivelsers Fejghed, udbryder han:
^Hvorfor er jeg kommen til Verden paa en Tid, hvor
jeg blev saa ilde stillet! Hvorfor har jeg været
kongeligsindet imod mit Instinkt paa en Tid, hvor
et elendigt Hofslæng hverken vilde høre mig eller
kunde forstaa mig! Hvorfor er jeg bleven kastet ind
i denne Trop af Middel-maadigheder, der holdt mig
for en Forrykt, naar jeg talte om Mod, og for en
Revolutionær, naar jeg talte om Frihed !»*).
Alt som Erindringerne skrider frem, løfter
Kongemagtens Ridder stedse mere Sløret for Ludvig den
ISdes Religiøsitet, Forstand og Karakter. «Det er at
frygte, at Religionen for den allerkristeligste Konge
kun var en Lægedrik, der egnede sig til Bestanddel
af det Bryg, hvoraf Kongedømmet bestaar.» Han taler
om den «Vellystnings-Indbildningskraft, som Kongen
havde arvet fra sin Fader. > Han siger skemtende, at
Kongen gerne roste sig selv og gjorde Løjer med sig
selv paa én Gang. Saaledes, naar han talte om mulige
Tronarvinger. «Han brystede sig da med en vigtig og
spotsk Mine.» Og han fortæller, at han tav dertil,
fordi han <dkke agtede at gøre Kongen nogen
*) Mémoires d’outre-tombe. 1849 Tome V 452 ff.,
og VI l ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
