Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Reaktionen i
Frankrig
et Liv som det, de galanteste Damer henimod Slutningen
af det 18de Aarhundrede tillod sig; hendes Mand
omtaler i sine for-troligste Breve fra disse Aar
aldrig sin Kone.
Efter at hun i Petersborg havde genset Stakjev,
rejste hun til Riga, efter et længere Ophold dér til
Berlin; derfra hurtigt til Leipzig, hvor hun blev
i 1793. Derpaa drog hun atter til Riga, men fandt
næsten lige straks Byen utaalelig, tog da derfra
til sit Familiegods Kosse, lagde store Planer til at
blive sine Livegnes Velgørerinde og vilde «danne og
lyksaliggøre» det esthiske Folk. I 1795 drog hun fra
Kosse tilbage til Riga, efter nogle Maaneders Ophold
der til Berlin og levede i 1796 først i Lausanne,
senere i Genf med sin Ven Abbed Becker. Hun omgaas
de franske Emigrantfamilier, lader sig forgude og
dyrke, iler fra Fest til Fest og danser allevegne
Sjalsdansen, som nu en Tidlang bliver den allerede
modne Kvindes Hovedlidenskab. Med sin Ven Emigranten
de Vallin rejser hun, da ogsaa ganske unge Damer
begynder at forsøge sig i Sjalsdansen, til Munchen. Da
de Vallin maa rejse tilbage til Frankrig og Becker
er død, længes Fru de Krudener pludselig efter sin
Mand og sit Stedbarn, men af Genforeningen bliver kun
et flygtigt Sammentræf i Munchen, hvor hun har den
Fornøjelse at lære sin imidlertid voksne Steddatter
at kende. Hun drager til Teplitz, derfra tilbage til
Munchen, atter til Teplitz og derfra til Berlin, hvor
Hr. de Krudener 1800 er bleven udnævnt til Afsending
ved det prøjsiske Hof. Hun har sikkert i denne Tid
skiftet Elskere endnu hyppigere end Opholdssted.
Vinteren 1800-1801 tilbragte hun nu i Berlin
som russisk Ministerfrue, men gjorde ved sin
Upunktlighed og hele Uberegne-lighed alt andet end
Lykke ved Friedrich Wilhelm III’s punktlige Hof. Hun
stræbte imidlertid udelukkende efter at gøre Lykke
i Selskabslivet, og da Ungdommen var forbi, søgte
hun at tiltrække sig Opmærksomhed ved sine Kjolers
«Forvovenhed». Hun havde aldrig været nogen Skønhed,
men dog altid en Personlighed med sjældent Udtryk og
sjælden Ynde. Den Simpelhed i Smag og Optræden, som
ti Aar tidligere havde gjort hende saa forførerisk,
havde nu veget Pladsen for en Lyst til at gøre
Opsigt ved dristig Paaklædning eller Afklædning;
hun dækkede sit endnu bestandig smukke askefarvede
Haar efter Tidens Mode med en Paryk. Hendes Træk og
hendes Hudfarve havde ikke mere Ungdommens Friskhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
