Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Reaktionen i
Frankrig
se, kære Ven, det er hvad jeg forlanger af Dem,
jeg skal senere forklare Dem hvorfor.»
Elegien ankommer, Fru de Krudener kvitterer for
Modtagelsen med følgende Brev: «Det er ikke mere end
billigt, kære Doktor, at De selv faar en Afskrift af
den yndige Elegi, De har skrevet for mig, jeg sender
Dem hermed en; jeg ønsker selv at beholde Deres.»
Elegien lyder:
«Hvad søger du i dit ensomme Liv? Paris, som er
besnæret af den Fortryllelse, der udgaar fra dig,
af din Ynde, af de glimrende Gaver, som Himlen
har skænket dig, tilbyder dig jo dog Hjerter nok,
som din fintfølende Aand har lagt i Lænker. Vi saa
dig, vi flokkedes om dig hin Dag, da du udøvede
Elegancens forførende, Skønhedens tvingende Magt,
hin Dag, da du, vis paa Geniets Palme, ikke vragede
de Lovprisninger, der tilfalder Talentet. Allerede
dengang fik en sindrig Sanger dig til at smile, da
han vovede at føje sin spæde Stemme til de Vises
Kor og udkastede Billedet af din magiske Dans;
men svinder ikke Mindet om hine Festdage for det
Tordenslag, hvormed Himlen nu har ramt dig? Forener
vore Hjerter sig ikke med dine tungsindige Tanker,
har de ikke i tavs Andagt sukket ved din Kval? Vi vil
ikke krænke dig med afmægtig Trøst, denne opstillede
Afgift, som man yder en opstillet Sorg: Vi hørte
dig sukke og vi sukkede med. - Vi sukkede med, og
du flyr! Hvorfor flyr du? Sørgefloret bedækker os,
Kunsterne forstummer rundt om dig, Elskoven skjuler
sig, og med den det hele livfulde Følge, der fordum
udgjorde din Lyst og din Hæder.»
Halvdelen af Elegien er endnu tilbage; men den hele
vilde være for vidtløftig. Brevet slutter saa:
«Jeg sender Dem denne Elegi, hvis antike Farve
[!] og Skønhed jeg beundrer. Uden at ville tilegne
mig andet af den end den Sørgmodighed, som De rigtigt
har iagttaget hos mig, og som De har villet lindre,
har jeg saameget andet at sige Dem, kære Doktor, langt
mere smigrende for Dem, men her er ikke mere Plads, og
mit erkendtlige Hjerte kan kun sende Deres storladne
og for Menneskeheden saa nyttige Kunst [!] min Tak.»
Doktor Gav lod det ikke blive derved, men gav
sig saa til at rime sin Prosa. Hans Veninde
skriver til ham: «Sidonie har overdraget mig at
bevidne den elskværdigste af alle Venner hendes
ømmeste Tak. Versene var yndige, de er allerede
trykte. Hvilken lykkelig Gave har ikke den, som har
skrevet dem! Hvor man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
