Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Reaktionen i
Frankrig
ønskede, og tilfredsstille hende. Naar de unge Piger
i Magasinerne blev forbavsede over disse urimelige
Forlangender og benægtede slige Varers Eksistens,
smilte Fru de Krudener med saa megen Godhed og
beklagede dem saameget, fordi de endnu ikke kendte
Romanen Valerie, at hun snart havde gjort dem til
ivrige Hververe af Læsere til hendes Bog. Med sine
Indkøb kørte hun saa til en ny Butik og opnaaede
derved i faa Dage en saa rasende Kappestrid mellem
Købmændene med Hensyn til Sager å la Valerie, at
hendes Veninder, naar de paa hendes Angivelser begav
sig hen til de Handlende og spurgte om disse Varer,
blev uskyldige Medskyldige i hendes Kunstgreb og ikke
kunde Andet end afgive deres Vidnesbyrd for hendes
Triumf.
Fru de Krudener skriver nu til sin Veninde: «Den
Lykke, Valerie gør, er fuldendt og uhørt. Man sagde
endnu forleden til mig: Der er noget overnaturligt
i dette Held. Ja, min Veninde, Himlen har villet,
at disse Ideer, denne renere Moral skulde udbrede
sig i Frankrig, hvor den endnu er mindre kendt.»
Neppe var denne feberagtige Trang til at gøre sig
gældende bleven tilfredsstillet, neppe havde dette
udsøgte Hykleri faaet Tid til at udfolde sig i
sin fulde Blomst, før Fru de Krudener’s virkelige
Omvendelse indtraadte. Hermed gik det saaledes
til. En Dag i Aaret 1805 hændte det sig, at da hun
i Riga sad ved sit Vindue og hilste ned til en af
sine talrige Tilbedere, hvem hun havde udmærket
i Skaren, blev denne Mand ramt af et pludseligt
Slag og faldt død om. Denne Begivenhed gjorde
hende yderst nedslaaet. Under hendes tungsindige
Tilstand skete det saa, at hun, som jo dog ikke af
bare Sørgmodighed kunde rive sig løs fra Jordelivets
uafviselige Fornødenheder, en Dag sendte Bud efter
en Skomager for at han skulde tage Maal af hende til
et Par Sko. Manden kom, hun saa slet ikke paa ham,
medens han tog Maal. Pludselig blev hun slaaet af
det glade Udtryk i hans Ansigt. «Er De lykkelig?»
sagde hun til ham. <Jeg er det lykkeligste Menneske
af Verden* var Svaret. Denne Skomagersvend var en
Opvakt, han hørte til de måhriske Brødres Menighed,
var iøvrigt en arbejdssky Person, der holdt sig
hjemme hos sin Moder, Fru Blau, som var en af de
farligste Hyklere og hellige Bedragersker i Riga, der
havde sit Livsophold ved at trække fornemme gudelige
Meningsfæller op. Synet af Svendens Lykke virkede saa
stærkt paa Fru de Kriideners let bevægelige Hjerte,
at hun atter og atter besøgte hans Moder og ham. Hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
