- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
163

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fru de Krudener
163

havde ytret Ønsket om at lære den guddommeligt
beaandede Dame fra Norden at kende, om hvem Marie
Kummerin havde havt en Aabenbaring. Fru de Krudener
drog til ham i Juni 1808. Han modtog hende højtideligt
i Husets Dør med Johannes’ Spørgsmaal til Jesus:
Er du den, der skal komme, eller skal vi forvente
en Anden? Smigret og henrykt forblev Fru de Krudener
under hans Tag, fordybede sig med ham, der almindelig
gjaldt for hendes Elsker, i Studiet af Johannes’
Aabenbaring, og lyttede daglig til Marie Kummerins
Spaadomme om den høje Sendelse og den store Fremtid,
der var hende forbeholdt, og under hvilken Fontaines
skulde være hendes Apostel. Til en Veninde skrev
hun: <Jeg er den lykkeligste Skabning af Verden
.... Tidens Fylde kommer, store Trængsler vil bryde
ind over Jorden, men De behøver ikke at nære nogen
Frygt. Herrens Rige er nær, og han selv vil i tusind
Aar herske paa Jorden», og fremdeles: «Tænk at jeg i
Ordets bogstavelige Forstand har oplevet Mirakler. Du
har ingen Anelse om den Lykke, de føler, der helt
giver sig hen til Jesus Kristus. Jeg har af hans
Godhed og Barmhjertighed faaet det bestemte Løfte,
at han vil opfylde de Bønner, jeg retter til ham for
mine Slægtninge og Venner.*

Det lader sig ikke nægte, at de Udtryk, hvormed
hun skildrer den nye Flamme i sit Indre, har en
betænkelig Lighed med Udtrykkene for slet ikke
himmelsk Kærlighed. Om Gud hedder det: «Hvor skulde
jeg kunne sige, hvilken Ømhed der brænder i mit
Hjerte, hvorledes mine Taarer triller, hvilke Ord der
skælver i hele mit Væsen, naar jeg føler mig saaledes
elsket, jeg stakkels Jordorm! Nylig sagde jeg til Gud:
Hvad kan jeg sige dig, o du min Højtelskede! (O mon
bienaimé), o kunde jeg raabe det ud over hele Verden,
gennem alle Himlene, hvor højt jeg elsker dig! O
kunde jeg føre ikke alene alle Mennesker, men alle
de oprørske Aander tilbage til dig!»

Der findes i Vaticanet et Billede af en moderne
Italiener, paa hvilket en Nonne knæler for Kristus,
der besvarer hendes svømmende Blik med de ømmeste
Øjekast. Det falder En uvilkaarligt ind, naar
man læser Fru de Krudeners Udbrud under hendes
gudelige Rus. Et andet Sted hedder det: «Hvad det
gælder om, er at elske og bringe Andre til at elske
den elsk-værdigste (le plus aimable), den bedste,
den ømmeste af alle Fædre.» Under hendes gudelige
Rundrejser, paa hvilke hun overalt præker og omvender,
har en ung Missionær sluttet sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free