Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Reaktionen i
Frankrig
til hende, en af de Mange, af hvem hun blev skuffet;
men straks efter hans Ankomst udmaler hun deres
fælles Gudstjeneste i Ord som disse: «Hvilken
Aand! kan De forestille Dem Lyksaligheden ved vore
Altergange? Intet afmaler den; vi kunde ikke engang
høre, hvad der blev sagt.» Det er umuligt at læse
dette, uden at mindes nogle Ord af en af hendes
Ungdomstil-bedere: «Lezay paastaar (siger Chénedollé),
at Fru de Krudener i de mest afgørende Øjeblikke
med sin Elsker beder til Gud og siger: ««Min Gud,
hvor jeg er lykkelig! Jeg beder Dig om Tilgivelse
for dette Overmaal af Lykke!»» Og han tilføjer:
Hun modtager Offeret paa Kærlighedens Alter som en
Kvinde modtager Nadveren. >*) Tilsvarende gudelige
Stemninger findes iøvrigt hos alle Tiders Mystikere.
Saavel Fontaines som Marie Kummerin havde imidlertid -
hvad Fru de Krudener ikke vidste - en alt andet end
tillid-indgydende Fortid.
Ved Revolutionens Udbrud var den tyveaarige Fontaines
optraadt som hidsig Jakobiner; han havde i Eulogius
Schneiders Følge under Rædselsregeringen været en af
de ivrigste til at holde Taler mod Gejstligheden,
lukke Kirker, plyndre Strass-burger Munster
o. s. v. Han talte i Fornuftens Templer, lod sig
udnævne til protestantisk Præst, giftede sig og
vakte saa stærk Forargelse, at han maatte nedlægge
sit Embede. Dette hindrede ham dog ikke i straks
efter Modrevolutionens Sejr som Talsmand for de
yderligst gaaende Pietister at blive Præst paany og
opnaa betydeligt Ry som Dj æ vi eb es værger. Da det
imidlertid kom for Dagen, at han i tre Aar (1801-4)
havde sat næsten hele sin Menigheds Formue over Styr,
maatte han gøre sig usynlig i nogen Tid. Snart fik
han imidlertid atter Præstekald og var fra 1805 af i
Markirch, hvor han to Aar efter tog Marie Kummerin i
Huset, der vel under sit lange Landstrygerliv et Par
Gange havde skiftet Religion, men dog nød umaadelig
Ærefrygt i pietistiske Særmenigheder. Hun var af
en Pastor Hiller først bleven viet til Jesus, havde
derpaa med samme Præst faaet en Søn, hvis Bestemmelse
skulde være den at optræde som \7idnet i Johannes’
Aabenbaring 11, 3, hun var imidlertid af den verdsligt
sindede Øvrighed bleven straffet med Gabestok og
Tugthus. Da hun
*) Manuskript af Chénedollé, citeret af Sainte-Beuve
i Derniers Por-traits, 290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
