- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
166

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 Reaktionen i
Frankrig

Renhed og fuldstændigt oprigtig i hele sin Væremaade
er hævet over Tvivl. Ikke blot at hun selv er omvendt,
men Omvender-Lidenskaben syder i hendes Indre. Atter
og atter kommer den Tanke op i hende, at omvende endog
Djævelen og Helvedes Beboere. Det forstaar sig, at
hun maatte bære megen og haard Miskendelse af dem, der
ikke kunde tro paa den Forandring, der var foregaaet
med hende. Endog hendes egen Moder havde foragtet
hende og ophørt at skrive. Men ingen Miskendelse
rokkede hendes religiøse Begejstring, der gjorde
Indtryk selv paa Forstandsmennesker. Den liflandske
Gejstligheds Overhoved, Rationalisten Sonntag, der
har iagttaget hendes Færd i Riga 1811, skriver mange
Aar efter om hende, at han som Embedsmand dengang
havde maattet afbryde sin Forbindelse med hende, men
han er hende det Vidnesbyrd skyldig, at hun havde den
dybeste, reneste, virksomste, mest selvforglemmende,
mest selvopofrende Medfølelse med enhver menneskelig
Lidelse eller Trang.

Snart faar hun ogsaa Spaadomsgave. Spaadomsgaven
er paa denne Tid hyppig. Saavel Maistre som
Bonald spaaede mange Aar i Forvejen Kongefamiliens
Tilbagekomst og blev højligt ansete derfor. Hvor deres
Forudsigelser imidlertid antager et bestemtere Præg,
gaar det disse Spaadomme som Oldtidens: de slaar ikke
ind. For blot at nævne nogle Eksempler, saa siger
Maistre i Anledning af Planerne til Oprettelse af et
Regerings-sæde i Nordamerika: «Man kan vædde ti mod en
paa, at Byen ikke vil blive bygget, eller at den ikke
vil blive kaldt Washington, eller at Kongressen ikke
vil komme til at have sit Sæde der», og alle disse tre
Ting skete. I 1807 skriver han (Lettres et opuscules
S. 98): «Intet kan genoprette Prøjsens Magt. Denne
navnkundige Bygning, der var opført af Blod, Skarn,
falsk Mønt og Flyveskriftsblade. er styrtet sammen
i et Øjeblik og er for al Tid forbi.» Saaledes
spaaede han ogsaa, at Bourbonernes Genindførelse
vilde ske i dybeste Fred uden Hjælp af Fremmede,
at Enevoldstanken og Adelsmagten vilde gaa styrkede
ud af Revolutionen osv. Naar adskillige af Bonalds
Profetier (i hans Lære om Magten) slog noget bedre
ind, da ligger det simpelt i, at den, som spaar det
Forgængeliges Ophør, nødvendigvis engang faar Ret,
og at der er Ting angaaende Fremtiden, om hvilke
Hamlets Ord gælder, at der ikke behøves nogen Aand
fra Graven til at sige os dem.

Fru de Kriideners Spaadomme fik imidlertid mere
at betyde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free