Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
179
til personlige Drømmerier, ikke Stemning til
Handling, men til Grubien, Betragten, Overvejen.
Det er denne Folkestemning, som forklarer, hvorledes
Lamar-tines Overvejelser (Les Meditations) kunde
blive Tidens Yndlings-poesi. Efter Chateaubriands
Kristendommens Aand havde ingen Bog vakt en saadan
Opsigt i Frankrig som denne Digtsamlings første Del;
i fire Aar solgtes 45,000 Eksemplarer. I denne Bog
fandt Tiden, saa underligt det end nu kan synes os,
en Tolk for sine Følelser og for Alt, hvad der rørte
sig inderst i dens Sind, et Billede af sine ideale
Længsler, der spillede i alle de skæreste og skønneste
Drømmes Farver. Disse Digte klang som Vindharpetoner,
men det var Tidens Aand, der greb i Harpen. Det
var vel ikke saameget Sange som Betragtninger, ikke
saa meget hjertelige som aandelige Harmonier; men
man havde saa længe i Livet havt nok af Bestemthed,
bestemte Former og faste Skikkelser og Forstummen
overfor verdenshistoriske Skæbner. Det mærkedes paa
ingen Maade som en Mangel, at her ikke fandtes nogen
skærpet Lidenskab eller nogen Tilbøjelighed til
at se Menneskelivets mørke og forfærdelige Side,
overhovedet Livet som det er. Deraf havde man i
Virkeligheden havt nok. Efter en Tid, hvor saa
mange Instinkter havde maattet kvæles, glædede man
sig ved dette rent poetiske Instinkt, over denne
saa melodiøse Digter, der, som han sagde, havde en
Akkord for hver Følelse og Stemning. Man længtes
efter en saadan Hvile i Lyriken efter Filosofien,
Revolutionen og Krig paa Krig. Digtet om Søen gik den
fransktalende Verden rundt, fordi det var saa længe
siden, at man overhovedet havde følt ved Naturen og
betragtet den anderledes end taktisk som Jordsmon-
og Overfladeform. Lamartine optraadte imidlertid i
Øjeblikkets Aand ikke blot som Stemningsdigter, men
som en rettroende Kristen. Grundtonen i hans Digte
var kristelig-kongetro og særligt forherligende det
Bourbonske Herskerhus.-
For os, der senere har kendt en Lamartine, i hvem
Re-publiken 1848 syntes at være bleven Menneske,
og der stod i den almindelige Bevidsthed som en
Humanismens Forkynder, er det lærerigt at iagttage
Digterens aandelige Udgangspunkter.
Alphonse de Lamartine fødtes i Måcon 1790 i en
Familie af den ringere Adel. Hans Fader hørte under
Revolutionen til Kongens sidste Forsvarere og led
derunder. I Hjemmet lærte hans gode og fromme Moder
ham at læse i en Billedbibel. Optrin af Stammefædrenes
Liv, Historierne om Josef og Samuel, om Sara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
