- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
185

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lyriken: Lamartine og Hugo
185

oprejsning ved Tronen og Tronens ved Friheden
. . . Lad os ikke glemme, at vor Fremtid er
uopløseligt knyttet til vore Kongers, at man ikke kan
skille Træet fra dets Rod uden at udtørre Stammen, og
at Kongedømmet hos os har baaret Alt, endog Frihedens
fuldkomne Frugter.»

Foreløbigt er dette for Lamartine en Triumfens
og den begyndende Hæders Tid. Denne Hæder kom for
ham ikke tidligt, han var 30 Aar gammel; men den
faldt som de første Straaler af den opgaaende Sol
ind i hans æresyge Eksistens. Man forestille sig
ret levende en Salon fra den Tid, som den er os
beskrevet af Samtidige, en Række Selskabssale hos en
af Kongedømmets første Stormænd, General Foy f. Eks.,
hvor henved hundrede Personer er forsamlede, og hvor
Lamartine, dengang Gesandtskabssekretær i Florens,
er tilstede paa et af sine korte Besøg i Paris.*)
En Bevægelse af Beundring gaar igennem Salen, da han
træder ind, ung, rank og smuk, aristokratisk i Væsen
og Holdning. Man flokkes om ham, Damerne især; yndige
Ansigter, prægtige Dragter, Smil og Smigrerier møder
ham fra alle Sider. Man glemmer et Øjeblik at sige
de tilstedeværende Rigsdagsmedlemmer Artigheder for
deres sidste Taler i Kamret. Man kender ham straks,
selv uden at have set ham før; thi han overstraaler
Alle. General Foy nærmer sig ham, trykker hans
Haand med Begejstring og forsikrer ham, ’at han,
naar han vil, kan blive en Prydelse for Kamret, der
længe har trængt til en saa talentfuld Forsvarer
af Kongetroskabens ubrødelige Grundsætninger. Saa
fremsiger han med sin melodiske Stemme, der
endnu aldrig har udtalt noget politisk Stikord,
en eller to af sine første Digtninge, Erindringen,
Begejstringen, Fortvivlelsen, Bønnen, Troen eller
en anden Tanketing, og fremkalder en Henrykkelse
uden Mage og Udbrud i alle Afskygninger af Sværmeri
og Taknemmelighed. Benjamin Constant nærmer sig ham
med sin uigennemtrængelige, alvorligt ironiske Mine,
lykønsker ham til at have opdaget denne nye Kilde
til Poesi, og forsikrer ham, at han kun i Schillers
Tankedigte finder denne Højhed og Renhed i Følelse og
Udtryk. Damerne finder denne Sammenstilling ganske
særdeles smigrende for Schiller, en ubekendt tysk
borgerlig Poet, hvis Navn de lige netop mindes at
have hørt nævne. Hvad er han mod Lamartine!

*) Villemain: M. de Féletz et les salons de son
temps.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free