- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
192

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192 Reaktionen i
Frankrig

Skur til et Palads, det er sjældent og smukt, om man
vil; at stige fra Vildfarelse til Sandhed, det er
sjældnere og mere smukt. Ved den første Stigning af
disse to har man ved hvert Skridt, man har gjort,
vundet Noget og forøget sit Velvære, sin Magt,
sin Rigdom; ved den anden Opstigning er det lige
modsat, . . . der maa man bestandig med Ofre af
Velvære betale sin aandelige Vækst ... og hvis det
er sandt, at Murat med nogen Stolthed kunde lægge
sin Postillonpisk ved Siden af sit Kongescepter
og sige: det var dermed, jeg begyndte, saa kan man
visselig med mere billig Stolthed og med større indre
Tilfredsstillelse pege paa de kongeligsindede Oder,
man har skrevet som Barn og Yngling og lægge dem ved
Siden af de demokratiske Digte og Værker, man har
forfattet som voksen Mand. Denne Stolthed er maaske
især berettiget, naar man, efter at Opstigningen
var tilende, paa det højeste Trin af Lysets Stige
har fundet Landsforvisning, og naar man kan datere
denne Fortale fra Landflygtigheden.»

Victor Hugo var Søn af en af Napoleons Officerer, der
oprindeligt havde været en voldsom Revolutionsmand og
i denne Egenskab havde erstattet sit Fornavn Joseph
med Navnet Brutus. Efter Revolutionens Ophør lod
han dette Tilnavn falde. Han laa som Bataljonschef i
Besancon, da hans berømte Søn kom til Verden, blev faa
Uger derefter over Marseille sendt til Corsica. Han
forflyttedes derefter til Elba, til Genua og den
italienske Hær, traadte i Napoleons Broder Josephs
Tjeneste, da denne blev Konge af Neapel, og hertil
ankom hans Hustru og Børn i Oktober 1807. Da Joseph
1808 blev udnævnt til Konge af Spanien, fulgte Oberst
Hugo ham derhen, medens hans Hustru med sine tre smaa
Sønner opholdt sig i Paris fra 1808-11. I Foraaret
1811 drog Familien i Følge med en stærk Troppeafdeling
til Madrid, men allerede i 1812 sendte Faderen den af
Forsigtighed tilbage, medens han selv, der med rivende
Hast var bleven udnævnt til Kongens Adjutant, til
Paladsets første Majordomus, til General, til Greve
af Cisuentes, til Generalinspektør for alle Hærkorpser
paa Halvøen og til Guvernør for tre Provinser, deltog
i Krigen, indtil Nederlaget ved Vittoria i Juni 1813
tvang Joseph til at nedlægge sin Krone. Napoleon,
der ikke kunde lide General Hugo og altid behandlede
ham daarligt, bekræftede saalidt hans Udnævnelse til
General som hans Grevetitel - sine andre Værdigheder
havde han mistet - og befalede ham blot at træde
ind igen i den franske Hær som Major. Han forsvarede
saavel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free