Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Reaktionen i
Frankrig
Samfundene sammen, er vi ikke overraskede ved at man
har søgt en Forbundsfælle i selve Poesien. Men den
guddommelige Muse kan ikke beaandes af et Intet.»
Han forkynder her Corneilles og Racines Overlegenhed
over Shakespeare og Schiller: «Vi har aldrig forstaaet
den Adskillelse, man gør mellem den klassiske og
den romantiske Kunstform. Shakespeares og Schillers
Stykker er kun forskellige fra Corneilles og Racines
deri, at de er mere mangelfulde.*
I 1822 udkom den første Udgave af Victor Hugos
Oder. Ludvig d. 18de, som læste dem atter og atter,
skænkede Digteren en Aarpenge paa 1000 Francs af
sin Privatkasse, hvortil Aaret efter kom en anden
dobbelt saa stor aarlig Sum fra Indenrigsministeriet
og i 1826 efter Ansøgning Forhøjelse af den af Kongen
selv ydede Understøttelse.
Kongen havde Aarsag til at vise sin Tilfredshed;
thi disse Hugos første Digtsamlinger indeholder det
hele System af rettroende Synsmaader angaaende Stat og
Religion, som under det Bourbonske Kongedømme var det
fastslaaede. De er et tro Billede af den Tidsalder,
hvori de blev til. De gennemgaar Frankrigs Historie
fra 1789 til 1825.
I dem af dem, der behandler Revolutionen, er der
ligesom i de tilsvarende Digte hos Lamartine to
Ord, der forekommer hyppigere end alle andre, det
er Ordene: Bødler og Ofre. Hugo ser i Revolutionens
Historie ikke Andet. For Revolutionens ledende Aander
gives der hos ham kun én Betegnelse: Bødler. Konventet
betegnes som skabt af Djævelen (Liv. I, Ode 4),
og hvor lidet Hugo end ellers ynder den hedenske
Mytologi, kan han dog ikke undvære Anarkiets Hydra,
naar det gæ.lder om at skildre Revolutionstilstandens
Sorthed. For Revolutionens Fjender derimod er
Betegnelsen Ofre den staaende, Vendéens Opstand
forherliges i hvert andet af Digtene, og der helliges
dens Helte og Heltinder hele Oder (f. Eks. La Vendée,
Quiberon, Mile Som-breuil). Skafottet staar bestandig
for Digterens Fantasi og er den stadige Genstand
for hans Forbandelser, naar han ikke som i Oden Le
dévouement (Liv. IV, Ode 4), lader sig henrive til i
egen Person at ønske Martyriet, «da Martyrens Engel
er den skønneste af de Engle, der bringer Sjælene op
til Himlen*.
I Chateaubriands Spor gaar Hugo saa tilbage til den
romerske Oldtids kristne Blodvidner og skildrer i ikke
mindre end fire Oder (Le repas libre, l’homme heureux,
Le chant du cirque,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
