Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
197
bag en Lejr med blinkende Spær. Thi Krigen er
Kongedømmets Fælle. Store Karl! Man knækker ej
din Vælde,
før man brvder Rolands Sværd.
Det kan da ikke undre, at alle disse Oder har Mottoer
af Bibelen eller af religiøse Digte, men først og
fremmest af Chateau-briands Martyrer, hvilken sidste
Roman behersker Samtiden saa stærkt, at de yngre
Digtere endog sætter en Ære i at omskrive hele Sider
af den paa Vers.*) Og som Lamartine til Bonald rettede
sin Ode Geniet, saaledes tilegner Hugo Chateaubriand
en Ode af samme Navn, hvori det hedder om ham, at
han lider «Geniets og Dydens dobbelte Martyrium.*
Til Lamartine er flere af Digtene rettede - Hugo
skriver, at han vil staa paa samme Stridsvogn som
Vennen, Lamartine skal føre Lansen, han styre Hestene
- og disse Digte hører til de mest tiltrækkende, dels
fordi de er overordenlig skønne og vidner om Hugos paa
engang ærbødige og broderlige Forhold til den ældre
Digter, dels fordi i dem jævnsides med Anskuelserne om
Religion og Samfund kunstneriske Synsmaader bryder
frem. I alle Digtene lægger det sig for Dagen,
hvor alvorligt, men ogsaa med hvilken højtspændt
og lidet tiltalende Selvfølelse den unge Digter har
opfattet sit Kald. Dette Kald betegnes overalt som
Profetens. En Seer, en Folkenes Hyrde er Digteren,
ja om Lamartine hedder det, at man skulde tro, Gud
havde aabenbaret sig for ham Ansigt til Ansigt. Men i
Digtene til denne sidste ses det skarpest, hvorledes
Hugo opfatter den ny Poesis Stilling og Forhold til
det 18de Aarhundredes. Denne hans Opfattelse har en
slaaende Overensstemmelse med Maaden, hvorpaa ved
Aarhundredets Begyndelse i Danmark Oehlenschlager
og hans Venner opfattede deres Stilling overfor
Baggesen. Man gennemlæse f. Eks. Digtet Lyren
og Harpen (Liv. IV, Ode 2). Lyren’ betegner den
forgangne Tidsalders letsindige og letfærdige Poesi,
der besynger Jupiter, Mars, Apollo og Eros og lærer en
aandfuld Livsnydelse; i Harpens Toner derimod klinger
Opfordringen til at vaage og bede, til at tænke paa
Livets Alvor og paa Døden, til at støtte og hjælpe
sin vaklende Broder. Digtet er helliget
:;Se f. Eks. Émile Deschamps: Poésies, Udg. af
1841 S. 124 « U n page des martyrs Autre etc.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
