Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - X. Erotiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Reaktionen i
Frankrig
himmelsk Dugg falde over Eudoros og hans Skytsengel
udfoldede sine Vinger over ham. Han tog sig i Flammen
ud som et lifligt Brød, tilberedt for det himmelske
Taffel.»
Her har vi da altsaa Grundforestillingen for
Typen. Det første Offer, den første Frelser, den
første Hostie er ikke nok. Skønt Kristen finder
Chateaubriand ikke, at Kristi Martyrdød har virket og
sonet tilstrækkeligt. Der udfordres til Religionens
Triumf endnu bestandig Frelsere i mindre Format som
Chateaubriand selv eller hans Helt Eudoros. Ganske
som hos de tyske Romantikere endog en Usling som Golo
i Tiecks Genoveua skal have en Lighed med Kristus,
saaledes Helten her. *) Denne Helt kan fejle i sin
Ungdom, og en kort Tid f. Eks. i det skønne Neapel
vandre ad Fordærvelsens Veje (Chateaubriand vidste
af egen Erfaring, at selv faste Grundsætninger ikke
værnede derimod), men han omvender sig. udstaar alle
Prøver og dør som et lysende Eksempel.
Hans Kærlighedsforhold til Velleda er en af disse
Prøver.
Velleda er sikkert den ejendommeligste og mest
indflydelsesrige Kvindefigur, som dette Tidsrum i
Frankrig har frembragt. Velleda er en ung gallisk
Pige fra det tredje Aarhundrede, og Chateaubriand
har villet skildre den franske Type i hende: «Denne
Kvinde var overordenlig. Hun havde som alle galliske
Kvinder noget Lunefuldt og Tiltrækkende. Hendes
Blik var hurtigt, Udtrykket om hendes Mund en
Smule haanligt og hendes Smil ejendommelig blidt
og aandfuldt. Hendes Væsen var snart stolt snart
vellystigt. Der var i hele hendes Person en Blanding
af Hengivelse og Værdighed, af Uskyldighed og Kunst*
- Men Velleda er ikke blot national fransk, hun bærer
i høj Grad Præget af den Tid, da hun blev digtet,
hun er et Ideal fra 1808. Velleda er Præstinde, hun
hører til Erkedruidernes Familie. For denne Tid er
Kvindeligheden først fuldkommen, naar den er præget
af en religiøs Begejstrings Stempel. Som ægte Datter
af det begyndende 19de Aarhundrede er Velleda derfor
ikke heller et rent Naturbarn. Hun er Naturbarn
som Tidsalderens andre Døtre var det. Det bemærkes
udtrykkelig om hende - ikke uden et let Anstrøg
af Pedanteri - at hun i Erkedruidernes Familie var
bleven «grundigt oplært i den græske Literatur og i
sit Lands
*) Se F. L. Liebenberg: Bidrag til den
Oehlenschlager ske Litteraturs Historie I, 183.
Genoveva «ser Kristus i ham».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
