Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - X. Erotiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erotiken
211
fuld Tilfredsstillelse, saa vist er Forsagelsen
for Aandighedens og Forsagelsens egen Skyld imod
Naturen. Da den religiøse Reaktion i Danmark begyndte,
præker Ingemann den i sine Ungdomsskrifter. Om Julie
har hyldet den, eller den ikke maaske snarere skyldes
Lamartine, der beundrede den uden at have dyrket den,
maa staa hen. Han plejer, hvor han literært genkalder
sine Kærlighedsforhold, at skildre sig som frigjort
fra al sanselig Attraa. Og vi kender alle disse
Forhold; thi han, som efter eget Sigende altid i høj
Grad har været Herre over sine Sanser, har i meget
ringe Grad været Herre over sin Pen. Vi véd af hans
Confidences, hvorledes han i Frostvejr havde sine
Stævnemøder med den skønne IGaarige Lucy og var kold
som Vinternatten. Vi husker den Sætning af Graziella:
«Vi sov to Skridt fra hinanden, jeg var beskyttet
ved min kolde Ligegyldighed. » Men er det uvist,
om Julie har udtalt Læren, saa bærer hendes følgende
Ord alt Præg af Ægthed. Hun tilføjer højtrødmende,
at det Offer, hun fordrer af ham, er nødvendigt -
af Helbredshensyn, paa Grund af Lægeforskrift, hun
vilde gaa ud af hans Arme som en Skygge, som et Lig:
«Dette Offer vilde ikke alene være Offeret af min
Værdighed, men ogsaa Offeret af min Eksistens.>
Det lader sig ikke nægte, at denne sidste Vending
staar i en besynderlig Strid med det Foregaaende, og
at dette aandige Forhold ved denne overmaade praktiske
Begrundelse taber meget af sin Oversanselighed. Det
er, som var man steget ned fra den syvende Himmel og
atter følte Grund under sine Fødder.
Saa følger da Scener som de i Valerie,
Selvmordsplaner, der bliver til Intet, Nætter
tilbragte i ømme Samtaler paa hver sin Side af
en lukket Egedør, og en til det Yderste ophidset
rent sentimental Henrykkelse: en Elskov, der
kun ytrer sig i lange Blik, . i Smægten indtil
Vanvid, i Sukken indtil Skrig, i lange Pavser og
ustandselige Ordstrømme, aldrig i et Kærtegn eller et
Favntag. Pinlig, næsten anstødelig, i ethvert Tilfælde
unaturlig er den Opmærksomhed, som atter i denne
Kærlighedshistorie uafbrudt er henvendt paa, at de
Elskende bliver deres Løfte tro og at intet virkeligt
Kærlighedsforhold kommer istand dem imellem. En eneste
Gang, da der synes at være virkelig Fare paa-færde,
ankommer - hvem? ingen anden end den agtværdige Olding
Hr. Bonald, hvis Lærdomme om Kvinden og Ægteskabet
vi kender, netop i det afgørende Øjeblik i Besøg hos
Julie Kl. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
