Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XI. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Reaktionen i
Frankrig
politiske og sociale Revolution ikke havde strakt
sig til den literære Form*). Hvad Literaturens Former
angaar, var der ingen Nødvendighed for at genoprette
Autoritetsprincipet; thi her var det aldrig blevet
fældet. Faa intet Punkt er Franskmændene mindre
revolutionære end paa det literære Omraade. Det
franske Akademi er den eneste Institution i Landet,
der har holdt sig fra Richelieus Dage til vore, og
det har holdt sig med samme Navn og samme Formaal,
ja med samme Medlemsantal. I Literaturen kaldtes
Autoritetsprincipet den klassiske Aand, og langt fra
at svækkes ved Revolutionen havde den klassiske Aand
snarere vundet ny Styrke under den. Revolutionen er
en klassisk fransk Tragedie. Som alle andre franske
Sørgespil klæder den sine Helte i græske og romerske
Skrud. De efterligner i Stil og Sprog den romerske
Oldtids Republikanere, og det er betegnende nok
Revolutionens mest literært udviklede og dannede
Gruppe, Girondinerne, der optager det antike «Du» og
den antike Benævnelse «Borger». Jakobinerne nedstammer
i lige Linje fra Corneille: samme Togastil, samme
Sving i Talens Kunst, samme Forkærlighed for det
Faamælte og Storladne. Med samme Lidenskab, hvormed
Cromwells Soldater forvandlede sig til gamle Hebræere,
optog disses Navne og sang deres Salmer, omskabte
Revolutionens Franskmænd sig til antike Romere,
og naar Jakobineren David, Robespierres nære Ven,
forlod sin Plads i den lovgivende Forsamling for
paa Lærredet at fremstille Horatierne eller Brutus,
der udstilledes 1791, kunde han uden videre tage sine
Omgivelser til Modeller; han behøvede som Maler ikke
at gaa et Skridt ud af sin Tid.
Ganske som den klassiske franske Tragedie, da den
opstod, havde vraget at bygge paa Landets egen
historiske Grund, og ved et Brud med al Frankrigs
historiske Overlevering havde henlagt sin Scene
til det fjerne Rom i den fjerne, ubestemt opfattede
Oldtid, saaledes havde Revolutionen uden Hensyn til de
givne historiske Forudsætninger, til Frankrig, som det
var og forelaa, taget den fjerne, uhistorisk opfattede
Oldtid og dens under saa ganske andre Forhold
opstaaede Republiker til umiddelbart Mønster. De nye
Graccher og Horatier efterabede de gamle. Fru Rolands
Breve til Buzot har som tit bemærket en romersk Højhed
i Stilen. Direktoriets Damer tog stundom Cornelia
*) Saml Skrifter IV, 18, 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
