Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XII. Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Reaktionen i
Frankrig
at overbevise mig om Ikke-Tilværelsen af en
Kendsgerning, jeg fornemmer. Al Trøst, jeg kan
modtage, bestaar da i det Godt-købsraad at gøre Dyd af
Nødvendighed . . . Jeg attraar kun Glemsel i enhver
Betydning af dette Ord, og give Gud, at jeg kunde
glemme mig selv!»
Under saa smertelige Fødselsveer fødtes hos Lamennais
Troen paa hans religiøse Kald. Han overvandt sin
Fortvivlelse; han, der altid maatte være Noget
helt, om dette end var nok saa forskelligt fra
hans foregaaende Standpunkt, blev da af hele sin
Sjæl Præst. Han følte sig i den Grad som saadan,
at hans første Vredesudbrud, da Rom i 1832 lod ham
i Stikken, var dette: Jeg skal lære dem, hvad det
vil sige at udæske en Præst! - Han havde en stærk
Sjæl og en snever Aand, han var født Partimand,
skabt til voldsomt og blindt at tage Parti, til med
lidenskabelig Kærlighed og veltalende Had at forfægte
hvad han i Øjeblikket ansaa for den ubetingede
Sandhed. Da han derfor mødes med Tidsalderens
herskende Idé, bliver han en Stridsmand for den som
ingen anden, den ivrigste, den følgestrengeste, den
sandhedskærligste og mest uforfærdede Forfægter af
det enevældige Autoritetsprincip og den ubetingede
Underkastelse, det fordrer. Han, der selv under saa
smerteligt et Sindsoprør havde nedlagt Fornuft og
Selvbestemmelse i Kirkens Hænder, han, den nykatolske
Skoles eneste virkelige Gejstlige, synes ligesom ikke
at ville unde de andre Mennesker bedre Livs-vilkaar,
end han selv har kendt. Naar han i et Sprog, der
gemmer Stormen i sig, forkynder Myndighedens og
Lydighedens Evangelium, føler man hos ham endnu mere
end hos nogen Anden den personlige Lidenskab mætte
sig i det almindelige Krav og mærker, hvorledes
Jeget, der selv én Gang for alle har maattet bøje
sig for Autoriteten, ligesom hævder sig selv ved
nu at knække og bøje alle de andre Personligheders
Viljer og Tanker under den Regel, som det gør til sin,
idet det optræder som Reglens Organ.
Voldsom og haardnakket selvstændig som han var,
anerkendte han i sin egen Lejr sandelig ingen
Autoritet. Hans Udtalelser om Skolens øvrige Førere
afgiver en smuk Blomstersamling af Haansord. Om Bonald
f. Eks. en Vending som denne: «Stakkels Menneskehed! -
Jeg véd ikke, hvorledes i Anledning af Ordet
«Menneske» Hr. de Bonald falder mig ind. Overgangen
er brat. Man siger, at det stakkels Menneske i den
senere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>