Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XII. Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Reaktionen i
Frankrig
fødelse, og uden hvilken denne enten vilde være
umulig eller dog ufuldstændig. Derfor har Gud givet
ham i Hænderne paa Mennesker, der staar saa lavt,
som det overhovedet er muligt at staa; æresyge,
gerrige, fordærvede som de er, paakalder de i deres
fæiske Raseri Tatarerne for i Europa at oprette hvad
de kalder Orden.*
Er det ikke et mærkværdigt Træf, at ogsaa
Lamennais skal ende med at støde an mod dette
Ord, der saa fuldstændigt havde opbygget det hele
Slægtled. Som Victor Hugo under sine Forsøg paa at
hævde Smagsautoriteten tilsidst føler sig tvungen
til at kritisere og udvide Begrebet Orden, saaledes
nødes Lamennais under sin Kamp for Katolicismen til
det Samme. Med hvilken Vemod og hvilken Lidenskab
skildrer han ikke i sine Breve den Fordærvelse,
han har truffet blandt hine Ordenens Støtter i Rom:
«Katolicismen var mit Liv, fordi den er Menneskehedens
Liv; jeg vilde forsvare den, jeg vilde drage den
op af den Afgrund, ned i hvilken den hver Dag
synker dybere. Intet var mere let. Bisperne har
fundet, at det ikke var dem tilpas. Saa stod da Rom
tilbage. Jeg rejste derhen, og jeg saa den skæn-digste
Kloak, der nogensinde har besudlet menneskelige
Blikke. Tarquiniernes kæmpemæssige Afløbsrende vilde
være for snever for saa meget Skarn. Der hersker ingen
anden Gud end Egennytten; man vilde . der gerne sælge
Folkene, sælge Menneskeslægten, sælge de tre Personer
i den hellige Treenighed, hver for sig eller alle
under Et, for et Stykke Jord og for nogle Plastre.^
Saaledes viste sig paa nært Hold for Lamennais den
Magt, til hvis mest uforfærdede Ridder han havde gjort
sig. Hvad "Under at han skiftede Front! hvad Under
at han ligesom de gamle Sakseres hedenske Præster,
med hvem Renan har sammenlignet ham, selv med et
sikkert rammende Øksehug nedhuggede den Guddorn, til
hvis Alter han havde kaldt den modstræbende Verden!
Dog mærkværdigere endnu end dette Klarsyn paa et
enkelt Punkt er de Glimt af højere Erkendelse
i Almindelighed, der nu spores i Lamennais’
Breve. Indtil da havde han søgt den ubetingede
Sandhed, og det var Autoriteten, der skulde sikre ham
denne. Nu naaer han med Et til Relativitetsideen,
den Idé, som grundigst og fuldstændigst gør det af
med Autoritetsprincipet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
