Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIII. Reaktionens Højdepunkt og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reaktionens Højdepunkt og Undergang
247
skildrede ham ligesaa godlidende som slor.
Det er det Digt, der begynder:
Om hans Hæcler vil der meldes under Straatag, mens
Tiden gaar. I Hytterne vil om halvhundred Aar higen
anden Historie fortælles.
Fortællingen om Kejseren er lagt den gamle Bedstemoder
i Munden, der paa forskellige Tidspunkter af sit Liv
har set ham, snart som Sejrherre, snart som lykkelig
Fader paa Vejen til Notre Dame, snart som Frankrigs
Forsvarer mod de forbundne Hære. Her en Strofe som
Prøve:
Born! her, ned ad Landsbygaden med et Følge af Konger
han red. Det er længe siden. Jeg véd, jeg var nys
bleven gift her i Staden, Han havde en lille Hat paa,
klavred op ad den Hoj paa sin Fod hvor for bedre at
se ham jeg stod, hans Overfrakke var graa. Jeg blev
flov, da jeg var ham saa nær. Han sagde: Goddag,
min Kære! Goddag, min Kære!
Bedstemoer, hvilken Ære! Han har talt til Jer!
Ungdommen, som nylig havde været glad ved at turde
bryde sine Geledder og afryste den tyranniske
Krigstugt, længtes nu tilbage til Konsulatets og
Kejserdømmets og Heltemodets Dage. Den havde, siger
Musset, drømt om Ruslands Is og Pyramidernes Sol. Nu
syntes Jorden den tom. «Kongen af Frankrig sad paa sin
Trone og Nogle rakte ham deres Hat, og han kastede
en Almisse i den, og Andre rakte ham et Krucifiks,
og han kyssede det. Og naar de Unge talte om Hæder,
svarte man dem «Bliv Præster! og naar de talte om Ære,
svarte man Bliv Præster! og naar de talte om Haab,
om Elskov, om Kraft og Liv, bestandig: Bliv Præster !>
*)
Saa blev de da Præster. Hvorfor og hvordan de blev
det, kan man se i de Romaner, der skildrer Tiden,
f. Eks. i
*) Alfred de Musset: Confessions d’un enfant du siede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
