Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XIII. Reaktionens Højdepunkt og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Reaktionen i
Frankrig
Beyle’s Rødt og Sort. Men det var Præsternes gyldne
Tid. Allerede 7de Juni 1814, tre Dage efter Chartet,
var den berygtede Ordonnans udstedt, der forordnede
tvungen Højtideligholdelse af Søn- og Festdage. Man
skulde’nu under Straf af Pengebøde være katolsk. Selv
Ikke-Katolske blev tvungne til at smykke deres Huse,
naar Sakramentet blev baaret forbi. 7de August 1814
blev Jesuiterordenen højtideligt genoprettet. Al
Undervisning blev lagt i Gejstlighedens Hænder. Man
gik ud paa at knuse Universitetet allerede af den
Grund, at en stor Del af den studerende Ungdom havde
deltaget i Paris’s Forsvar mod de Fremmede, altsaa i
en Uafhængighedskamp mod Kongedømmets Forbundsfæller.
Fra nu af begynder i den katolske Kirke en kortvarig
Gæring, til hvilken Joseph de Maistres og Lamennais’
Kamp mod Gallikanismen hører, hvilken efter en Snes
Aars Forløb fører til det hidtil ukendte Særsyn,
at Katolikerne er blevne enige. Katolicisme og
Afhængighed af Rom bliver Et. Og endnu et Særsyn af
beslægtet Art, som ingen tidligere Tid havde set,
oplever vort Aarhundrede. Den kirkelige Enighed
udbreder sig videre endnu end til de egenlige
Trosfæller. Den protestantiske Kirke strækker
Haanden ud imod den katolske, hvilken den engang
havde bekæmpet som den babyloniske Skøge. Kaster
vi da et Blik ud over Kirkens senere Udvikling,
finder vi, at i vore Dage Forskellen mellem den
rettroende Protestantisme og Katolicisme kun er et
Skin, kun Forskellen mellem Tro paa Bibelens eller paa
Pavens Ufejlbarhed. Protestanterne forkaster det 18de
Aarhundredes Forstandstro og det 19de* Aarhundredes
Kritik, gaar tilbage til det 16de og 17de Aarhundredes
Bekendelser og finder dem ikke rettroende nok; Luther
er gaaet dem for vidt. Schleiermacher gælder for
vantro i det kirkelige Tyskland, Bossuets Holdning
misbilliges af Frankrigs Katoliker. Han gælder for
Kætter, forsaavidt han hævdede den franske Kirkes
Uafhængighed. Vi saa Joseph de Maistre udtale sig
imod ham. Selv Montalembert nævner ham i sin Bog: Om
de katolske Interesser i det 19de Aarhundrede med en
vis Misbilligelse. Ikke nok hermed: Forfatterne af de
katolske Tidsskrifter hengiver sig til Betragtninger
over Verdenshistorien, der fører til en Art Korstog
imod de store hedenske Genier, der har grundlagt
Europas Civilisation, som f. Eks. Pindar, Plato,
Vergil, en Fejde, hvortil Grundtvigs tidligste
verdenshistoriske Fordømmelsesdomme i; den danske
Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
