Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - I. Fælles Træk af Tidsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Naturalismen i
England
under Frihedskrigen, i Rusland flammer den i Vejret
med Landets gamle Hovedstad, i England begejstres den
for en Wellington og Nelson og hævder i blodige Slag
fra Nilen til Waterloo det gamle engelske Herredømme
over Havet, i Danmark fremkalder Kanonaden fra Slaget
paa Rheden en ny Folkeaand og en ny Poesi. Det er
denne Nationalfølelse, der overalt hos Folkene leder
dem til at fordybe sig i deres egen Historie og egne
Sæder, i deres Sagn- og Æventyrkrese. Kærligheden
til det Folkelige fører til Granskningen og
Genfremstillingen af det egenlige saakaldte «Folk>,
de lavere Samfundsklasser, som det 18de Aarhundredes
poetiske Dannelse endnu ikke havde bearbejdet. Ja
Tilbageslaget mod det franske Verdenssprog bringer
endog Mundarterne til Ære.
I Tyskland førte, som vi tidligere har set,
Nationalitetssværmeriet til Lidenskab for Tysklands
Fortid, for Middelalderen, dens Tro, dens Overtro
og dens Samfundsorden. I Italien finder med
Manzonis Hymner en tilsyneladende Tilbagevenden til
Katolicismen Sted. Den i Læresætninger forbenede
og verdens-forsagende Tro hævder sig her som Poesi
og Sædelighed; den bliver fra en Religion til et
kunstnerisk Motiv. Manzonis religiøse Begejstring
er det samme Sværmeri, der ledsagede Paven tilbage
til Rom og indgav Alexander Ideen til den hellige
Alliance. I Frankrig, der, skønt det selv havde
fostret Napoleon, tvunget af Tidsaanden betraadte
et lignende Spor som Tyskland, vendte den literære
Bevægelse sig mod Akademiet, mod den saakaldte
klassiske o: alment verdensborgerlige Literatur og man
gik bag om Ludvig den Fjortendes Tidsalder tilbage
til det 16de Aarhundredes Digtere, til du Bellay
og Ronsard, ja til de stakkels groteske Poeter
som Boileau havde haanet og fortrængt. (Victor
Hugos Angreb paa den ældre Tids Opfattelse,
Sainte-Beuves første literaturhistoriske Skrifter,
Théophile Gautiers Les grotesques.) I Danmark
fulgte Aanderne ved Aarhundredets Begyndelse
i Hovedsagen den tyske" Strømning. Man vendte
sig mod den franske Kultur. Oehlenschlagers Digt
Gibsbilledet i Langelandsrejsen antyder den nye
Bevægelses Art. Digteren antager først den Byste,
han finder i det fremmede Værelse, for Voltaires,
og nu følger Versene:
Den tomme Sjæl, han skal herned, som vilde Kunst og
Fromhed døde. og troede fræk paa Alt at bøde med usle
Stumper Vittighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
